- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:52

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

læser nogle Linier i den, synes man at føle en Luftning fra et Land, hvor
Frygt og Sorger, hvor al jordisk Jammer og Smaalighed er banlyst: ved
dette lille Bind kan man, hvad Øjeblik man vil, uden Hensyn til Sted og
Aarstid, hentrylle sig i en ideal Verden, i et evigt Foraars Henrykkelser ...
Og overalt blomstrer og dufter det her som af tusinde Majblomster; det
synger og klinger som et Kor af Sangfugle, Skovene suse, og Kilderne risle
og blinke med Guld og Diamanter. De livløseste Gjenstande synes at faa
Liv og Stemme, gjække og tilsmile os og tale i underfulde Harmonier.
Hvilken Lykke at kunne leve nogle Timer i denne Verden, hvilken Lykke
og Stolthed at have frembragt den!"

Saaledes skrev P. L. Møller næsten tredsindstyve Aar efter, at Digte
1803
var udkommen, og nu, da der snart er gaaet et Aarhundrede siden
hint poetiske Vaarbrud i Danmark, og saa meget er forandret i vort Syn
baade paa Bøger og Mennesker, nu gjør den lille Bog et ingenlunde mindre
levende Indtryk af at være et ungt, banebrydende Genis forunderlig
frugtbare Førstegrøde.

Der var saa vist intet af "den gamle Mand med Paryk og Guldhuuskasse",
saadan som Steffens tænkte sig Oehlenschläger, da han
havde læst nogle af hans Forsøg i den gamle Tids Stil, forinden
Gjennembruddet skete.

Hvor lyser og funkler det ikke fra Størsteparten af disse Digte. Den
unge Poet bryder nye Baner i dansk Digtekunst, river sig løs fra det gamle,
optager den nye Romantik og Idealisme – men uden dens Overdrivelser
og Overspændthed – ironiserer over Filisteriet og Spidsborgerligheden, og
som han i "Guldhornene" besynger Oldtiden, forherliger han i "Sanct
Hansaften-Spil"
Naturens evig unge Skjønhed.

I Digtets Prolog siger den gamle Vandringsmand, der er traadt op
paa Gravhøjen ved Vejen:

Velkommen! i den røde Morgenstund,
Enhver, som tidlig nu har samlet sig,
for snart med ufortrødne, raske Fied
at følge os fra Byens dorske Taage
til Skoven hist, som grøn og sval sig hvælver.
Her seer I Veien! Fra den lille Høi
kan I den næsten ganske overskue.
Fra lumre Gader, hen igjennem Marken,
hvor Græsset bølger i den friske Luft,
vi ile jublende, med lette Skridt,
igjennem Veiens Støv og Solens Straaler,
for desto længer at opholde os
i Skovens gamle, svale Bøgelunde . . .


Saa snart Prologus er gaaet, kommer Harlekin styrtende op paa Højen,
færdig at snuble, og udbryder:

"De Gravhøie skulde Fanden flytte!
De staae her og giør ikke den mindste Nytte.
        (gnider sit Been).
Det er en Levning af Barbariet;
jeg troer, jeg skal klage for Politiet."


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free