Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saavel dette som flere andre af "Langelands-Reisens" Digte aabenbarer,
hvor vid Afstand Digteren har taget fra det foregaaende Aarhundredes
Idealer. Sindrigt træder det frem i den prægtige "Morgen-Vandring", hvor
Kornblomsterne paa Marken siger:
Ak Digter! du har kun lidt Forstand.
Ak Herregud!
Du skulde kun see vor Eiermand,
Hvor han seer ud.
Hvergang han seer os, han kalder os Tant,
I øiet en Torn!
Han kalder os Helvedes Klint, iblandt
Det velsignede Korn.
Den største Naade, han viist os har,
I dette Liv,
Er det, at han stundum af Lommen ta’er
Sin Foldekniv,
Og skiær sig en Haandfuld, stor og tung,
Under vranten Snak,
Og blander os i en Sælhunds-Pung,
Blandt Røgtobak.
Han siger, at, smøget paa den Maneer,
Vi arme Skrog
Efter fattig Leilighed Verden teer
Nogen Nytte dog.
Forresten vor Skiønhed, rød og blaae,
Er hap som hip!
Alt Nyttigt bør giennem Munden gaae.
Det er hans Princip!
"... Til østen hen, til Landet over Søen,
Hvor skiøn jomfruelig i stille Blu,
Naar først vi flux var rullet over øen,
I sortblaa Silke svøbt, som Bølgen nu,
Stod Øiets Glæde, Danmarks Stolthed: Møen!
Som blotter stolt, til glade Sømands Lyst,
Sit høie, fulde, kridnehvide Bryst ..."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
