Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Redskaber for Nordens Aand og Danmarks Skytsengel, uden hvem efter
min fulde Overbevisning selve Daaden paa Kongedybet vilde været forgæves ..."
J. P. Mynster (i "Meddelelser af mit Levnet") kalder Steffens
"... en Sædemand, som havde Frø af mange Slags og udstrøede dem
rigelig trindt omkring, og skjønt han selv var mindre skikket til at pleje
den fremvoxende Spire, saa havde dog mangt et Sædekorn fundet god
Jord, hvor det skød,Rod og bar Frugt."
Der var dog altsaa dem – og det ingenlunde de ringeste – som havde
aabent Øje for Henrik Steffens’ befrugtende Indflydelse paa den poetiske
Literaturs Opblomstring i Danmark; men tillige var der indenfor den gamle
Skole Folk, som stod fuldkomment uforstaaende overfor det nye, der var
brudt frem, og som kun havde Skjældsord tilovers for den nye Tids
Bannerførere. Professor Sander skrev sit yderst maadelige Lystspil "Hospitalet"
(opført 3 Gange i Foraaret 1806), hvori han satiriserer over den
nye Filosofi og med tydelig Adresse angriber Steffens og Oehlenschläger.
Digteren svarede, i et Brev til H. C. Ørsted, som han sendte hjem fra
Dresden i Sommeren 1806: "Professor Sander er en Æsel!"
Kort efter Steffens’ Bortrejse – og for at lade Musen trøste sig over
Tabet af Vennen – fuldendte Oehlenschläger sit næste større Arbejde:
"Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur" (senere kaldet "Aarets
Evangelium"), hvori Tanken var "... at fremstille Aarstiderne med deres
forskjellige Virkninger som en Allegori paa Jesu Levned og Lære." Det
var Novalis’ "Geistliche Lieder", der begejstrede Oehlenschläger til at
skrive disse natursymbolske Digte, men i deres sunde og daglyse Klarhed
ere de vidt forskjellige fra den tyske, overspændte mystisk-religiøse Romantik.
I Fortalen til "Poetiske Skrifter" (1805), hvori "Jesu Liv i den
aarlige Natur" er optagen, imødegaar Digteren den fejlagtige Opfattelse,
som han forestiller sig, at hans religiøs-symbolske Digtcyclus kan blive
Gjenstand for: "Ikke, som om han for den nærværende Frivolitets Domstol
vilde gjøre en Undskyldning, fordi han havde behandlet dette hellige Æmne.
Denne sørgelige Indifferentismus, hvori Menneskene, blot med det sløve
Øie hæftet paa den daglige Nødtørft, forskandser sig med den endelige
Forstands malmløse Floskler, som man forskandser Lastdyret med Øreklapper,
at de jo ikke skulle skotte til Siden, og forstyrres af alle de
Særsyn, som rundt omringe dem, og vække Ideer om det Evige, Trang
til Religion - denne sørgelige Indifferentismus fortiener vel inderlig
Medlidenhed, men kan aldrig giøre Fordring paa Agtelse. For de Menneskers
Skyld derimod, som ere besielede af en god Villie, og begavede med et
fromt, til Religion trængende Gemyt, uden derfor maaskee just af dette
Digt at ville uddrage den rette Mening, maa han anmærke, at de vilde
fare saare vild, hvis de troede, det her havde været hans Hensigt, at
reducere Christus til en Mythus af den aarlige Natur, da han tværtimod
bestandig har søgt at vise Naturen som en aarlig gientaget Mythus af
denne guddommelige Forløser. Denne Mythus vilde i ingen Henseende
have nogen Betydning, dersom han ikke troede paa det hellige
Culminations-Punkts Guddommelighed i selve Historien. Det bliver derfor
nødvendigt, det hele Digt igiennem, at have Christus i Tiden, i Naturen og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
