- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:92

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Med Odysseus, den vidt omtumlede, betegner Baggesen naturligvis sig
selv, medens Telemachos, Sønnen i Opvæxt, er Oehlenschläger.
"Gjengangerens" Slutningsord betyder altsaa den atter fremstrakte Haand til
Forbund med den yngre Digterbroder til fælles Kamp mod den gamle Skole,
mod Pavels, Sander og Konsorter; men heller ikke denne Gang blev Haanden
modtaget.

Oehlenschläger nøjedes med at indrømme, at "Giengangeren og han
selv" var et af Baggesens bedste Produkter, og da B. i August Maaned
1807 kom til Paris og skyndte sig at opsøge den nordiske Aladdin, der
boede himmelhøjt oppe – i syvende Etage – i "Hôtel de Quinze-Vingts"
lige overfor Tuillerierne, modtog Oehlenschläger ham med et køligt: "Goddag,
Hr. Professor Baggesen!" Men Baggesen raabte grædende: "Ikke saaledes!
Du! Du!" – "Dermed trykkede han mig i sine Arme", fortæller Oehl. i
"Erindringerne", "og vædede mit Ansigt med sine Taarer, idet han
kyssede mig gjentagne Gange. Det gik mig som saa mange Andre;
denne skiønne øiebliklige Følelse rørte mig; han havde vundet mig igien.
Vi omgikkes i Paris næsten daglig med hinanden, og den ene sagde ikke
den anden et ubehageligt Ord. Baggesen var en Kamæleon, som laante sin
Farve af sin Omgivning" ... I Forbindelse hermed fortæller Oehl. videre:
"... Da jeg forelæste ham min "Palnatoke", kastede han sig henrykt paa
Knæ for mig. "Fy, Baggesen!" sagde jeg, "slige Overdrivelser kan jeg
ikke lide! Lad Ilden brænde sindigt, men varigt!" – Nogle Aar derefter,
da han, fast vanvittigt, angreb mig uden alt Maadehold som en Usling,
der intet Ordentligt vidste eller kunde, heed det: Han var falden paa Knæ
for mig i Paris, for at overtale mig til at forandre Stykkets Feil!!" [1]

Paa samme Tid, som Baggesen skiftede Standpunkt overfor den tyske
Romantik, foregik der et Omslag – men i stik modsat Retning – hos
Oehlenschläger. I Paris gjorde Oehl. personligt Bekjendtskab med Brødrene
Fr. og A. W. Schlegel, men det synes ikke at have styrket hans Tro paa
Romantikerne – en Tro, som jo allerede fra Begyndelsen af Udenlandsrejsen
havde staaet paa svage Fødder. Det kunde endog hænde, at Oehl.
i Breve til Vennerne i Hjemmet ytrede sig rent ud fjendtligt mod den nye
Skole, og i epigrammatisk Form gav han sin forandrede Stemning Luft i
de berømmelige Linier:

"Ach, hätten wir statt Schlegeln Lessing,
nur ein Stück Gold für zwei Stück Messing."


I den første Halvdel af 1807 havde Oehlenschläger begyndt paa sit
Sørgespil "Palnatoke", efter at Vennen Brøndsted havde laant ham Suhms
Danmarkshistorie, der var skaffet tilveje fra Bibliotheket i Paris. I "Hakon
Jarl" havde Digteren ladet den kristne Helt sejre ved sin Dyd og Kraft,
men i "Palnatoke" vilde han skildre det modsatte. Her skulde Pligt og
Dyd være paa Hedningen Palnatokes Side, "i Kamp med det skumle
Munkevæsen, den forbryderske Munkekonge". Tragediens Motiv synes
saaledes ikke at være uden Forbindelse med den hos Oehl. indtraadte
Reaktion overfor Romantikernes katholske Sværmeri. –


[1] Oehlenschlagers "Erindringer". II Bind, Side 148.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free