Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:99 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. V

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Portræt.[1] I den hedeste Aarstid flyttede Oehl. med Filologen Koës og
nogle tyske Kunstnere ud til Grotta ferratta i Albanerbjergene, og dels her,
dels i Rom skrev Digteren sin "Correggio" paa Tysk. I et Brev til
H. C. Ørsted gjør Oehl. med følgende Ord Rede for sin Bevæggrund til at
digte Tragedien i det fremmede Sprog: "Da "Correggio" er et Emne, som
ikke er dansk, men europæisk, vil jeg vise Tyskland, hvad jeg kan gjøre
med det tyske Sprog, naar jeg er ubunden, da jeg dog nu engang er i
Aande med at skrive Germanisk."

J. P. Frydendahl. Efter D. Monies Maleri i det Kgl. Teaters Foyer.

"Correggio" – det sidste større Arbejde, Oehlenschläger udførte paa
Udenlandsrejsen – er et Kunstnerdrama, der indeholder herlige lyriske
Skjønheder. Men ligesaa lidt her som i sine nordiske Heltespil har Digteren
lagt Vægt paa historiske Kjendsgjerninger eller dybtgaaende Karakteristik.
Sørgespillet "Correggio" har sit digteriske Værd ved Skildringen af den
ideelle Kunstnernatur og ved det idyllisk skjønne Moment, som er givet i
Forholdet til Hustru og Barn. Det
var ogsaa dette, som fra først af
havde ligget Digteren paa Sinde,
lige siden han i Modena havde set
et af Correggios Freskomalerier, paa
hvilket Joseph, Maria og Jesusbarnet
er fremstillet i en naiv-yndefuld
Kjærlighedsgruppe. – Af
Kunstnertragediens tyske Udgave fik Digteren
ikke synderlig Glæde; han kom ikke
– som det var hans Ønske – til
at læse den for Goethe, og Tieck
underkastede den en skarp Kritik.
Den danske Udgave af "Correggio"
udkom 1811. (Tragedien opførtes
første Gang i Kjøbenhavn den 29.
Jan. 1811).

Imidlertid var "Palnatoke" gaaet
over Scenen, opført første Gang den 4. April 1809 (udkommet i
Boghandelen i Marts s. A.) og havde vundet Bifald, med Frydendahl som
Harald Blaatand og Steffen Heger som Islænderen Thorvald Vidførle, og mod
Slutningen af samme Aar agtede Teatret at paabegynde Indstuderingen af
"Axel og Valborg". Efterretningen derom har vel yderligere bevæget
Oehlenschläger til at fremskynde Hjemrejsen. Saa stærk var hans
Hjemlængsel, at han endog strøg Neapel og Vesuv af sine Rejseplaner. En
Septembermorgen forlod han Rom, fulgt et Stykke paa Vej af Thorvaldsen
og andre Kunstnervenner, som den foregaaende Aften havde fejret den
bortdragende Digter med et Afskedsgilde. – Der gjordes et Par Dages
Ophold i Florents og derfra en Afstikker til Livorno. "I det Øjeblik,"
fortæller Oehl., "jeg her saa Havet første Gang igjen, brast jeg i Graad og
følte aldeles, hvad Schweizeren føler, naar han ser sine Fjelde."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>