Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ingen fortsat Udvikling af Evne og Vilje, og med Ungdommens og de første
Manddomsaar ender egentlig "Romanen" om Aladdin-Oehlenschläger, den
fattige Dreng, der blev Konge i Aandens Rige i Kraft af sit rige, straalende
Geni. – –
Den halvvejs nedbrændte Hovedstad, den ulyksalige Krig, der var
begyndt 1807, den voxende økonomiske Misère, som pludselig afløste tidligere
Tiders Velstand – alt dette skulde jo heller ikke virke inspirerende til
højstemte Digtninger. For en sangvinsk og noget magelig anlagt Natur som
Oehlenschlägers maatte Forholdene snarere friste til at tage det bedst mulige
Parti i denne politiske og materielle Fastetid, hvor Nøjsomhedens og
Spidsborgerlighedens Aand var i Færd med at slutte Forbund under et velmenende,
men al Frihed indsnævrende landsfaderligt Regimente.
Som Professor i Æsthetik brød Oehlenschläger ingen nye Baner; han
holdt i de første Aar nogle stærkt besøgte Forelæsninger over Schiller og
Ewald; forøvrigt virkede han især ved sin aandfulde og begejstrede Oplæsning
af Poesi og ved at give sine æsthetiske Anskuelser en livfuld og
billedrig Fremstillingsform; men der laa ingen dyb Lærdom eller videnskabelig
Originalitet til Grund for hans Foredrag, og Digteren var ærlig
nok til at erkjende, at han ikke følte sig Posten voxen, men nærmest
betragtede den som en "Digterløn".
Det første Arbejde, Oehlenschläger udførte efter Hjemkomsten, var
Syngespillet "Faruk", skrevet til Musik af Weyse i Vinteren 1809-10
(opført første Gang 30. Jan. 1812). Digteren siger selv: "Her begyndte
nu min Modgang... Med Faruk, som heller ikke blev godt givet, begyndte
Dadelens Skyer lidt efter lidt at trække op imod mig..." Men forinden
– i Begyndelsen af 1811 – udkom et Bind "Digtninger", indeholdende
bl. a. "Sigrid med Sløret", en pragtfuld Romance, der indledes med den
hjemkomne Digters Hilsen til sit Fædreland, endvidere "Harald Hildetand",
hvori Oehlenschlägers frejdig inspirerede Verskunst staar saa højt som nogensinde
før, og endelig – foruden flere mindre Digte – det østerlandske
Æventyr "Aly og Gulhyndy", som er "Skjaldens egne Børn", uden østerlandsk
Oprindelse. I Forordet til "Digtninger" hedder det: Ogsaa "Aly og
Gulhyndy" er, sit østerlandske Udseende uagtet, aldeles sjællandsk; den
skylder saa lidt Orienten sin Oprindelse som sin Behandling." Det var
"sjællandske Markblomster fra Sommeren 1810, udklækkede i Herthas moderlige
Bøgeskove" – under det nygifte Pars Ophold paa Christiansholm –
som Digteren nu vilde skænke sit Folk, efter at han var vendt tilbage.
I Februar 1812 udkom Tragedien "Stærkodder" (opført første Gang
16. Oktbr. s. A.), der røber et Forsøg paa at trænge dybere ind i oldnordisk
Aand, uden at Tragediens Forfatter dog derfor afviger fra sine tidligere
Anskuelser om det historiske Moments Forhold til Poesien. I "Erindringerne"
hedder det: "... Ved min Hiemkomst traf jeg en vis historisk Iver, som
truede Poesien med Undergang. Ved Digterværker havde man lært at
skiønne paa gamle Heltesagn; man lagde sig grundigt efter dette Studium,
og det var ret og vel; men nu fandt man, at Digterne havde brugt Historien
altfor overfladisk; man meente, at komme meget videre i Kunsten, naar
man holdt sig til det blot Historiske. Digterne skulde fremstille troe Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
