Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næsten endnu værre med Tragedien "Hugo von Rheinberg" (opført første
Gang den 18. Marts 1814). Det sidstnævnte Arbejde vandt ganske vist
mere Scenelykke end dets Forgængere, men den opnaaedes ved en uhyrlig
Sammenhobning af stærke, teatralsk-romantiske Effekter, som ikke var
Digteren værdige. Disse mislykkede Arbejder – og hvad der nærmest
fulgte efter: Syngespillene "Ludlams Hule" og "Røverborgen" – blev da
ogsaa Udgangspunktet for den langvarige literære Strid, der er bleven foreviget
under Navnet den Baggesenske Fejde – et Afsnit af dansk Literaturhistorie,
som andensteds er udførlig behandlet, særlig i Kr. Arentzens fortræffelige
og omfangsrige Værk: "Baggesen og Oehlenschläger" (1870-78);
i nærværende Fremstilling maa vi indskrænke os til at give Hovedtrækkene
i den lange og bitre Digterfejde, der ligesom hine berømte puniske Krige
delte sig i tre Perioder.
I Begyndelsen af 1811 var Baggesen vendt tilbage til Danmark og
blevet Professor i dansk Sprog og Literatur ved Universitetet i Kiel. Mod
Slutningen af samme Aar gjæstede han Kjøbenhavn, men blev køligt modtaget
af Sofie Ørsted, der havde ophørt at være den "evig uforanderlige
Veninde". Ikke desmindre var Forholdet i den første Tid særdeles venskabeligt
mellem de to Digtermedbejlere, men kort før Baggesen rejste
tilbage til Kiel, i Begyndelsen af 1812, opstod der Uenighed mellem dem.
I et Brev til Digteren Pram skriver B. kort efter om sit Ophold i Kjøbenhavn:
"I denne saalænge savnede Familie-Musik skurrede kun en eneste Mislyd,
den halvtydske Oehlenschlägers uendelige Grovhed". Oehl. erklærer selv
mange Aar efter i sine "Erindringer", at en vis Stolthed og Heftighed i
hans Væsen dengang opflammede Ilden. – 1813 tog Baggesen fast Ophold
i Kjøbenhavn, idet Kongen havde tilladt ham at forblive i Hovedstaden
med sin Familie, saa længe Krigen varede. Allerede paa Forhaand havde
Baggesen i Rimbrevet "Min Gienganger-Spøg eller den søde Kniv" givet
et lille Varsel om, hvad der vilde komme. Han erklærer, at han slaar til,
naar han tirres, "i Særdeleshed for at faa Smagen stemt", og fordi det er
kommet ham for Øre:
"... hvorlunde selv den Skiald,
der steg engang saa skiønt, gaaer ned ad Bakke,
fordi med Alt fra ham man ta’er tiltakke –
og at vort Pindus bli’er tilsidst en Ase-Stald,
hvor ingen Muse meer med Aserne tør snakke."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
