Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:128 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VII

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Denne Skildring stemmer overens med, hvad man iøvrigt kjender til
Oehlenschläger, og hans Liv og Levned ligger jo belyst fra mangfoldige
Sider. Den samme næsten kvindelige Blødhed, parret med en kraftig
og ildfuld Natur, der skinner frem af hans Digterværker, var ogsaa
ejendommelig for ham som Menneske. Han har aabenbart været den ømmeste
Ægtemand og Fader. Et rørende Udtryk for hans Kjærlighed til og hans
Længsel efter sit Hjem finder man saaledes i tredie Bind af "Erindringerne",
hvor Oehl. fortæller om sin Glæde ved at være kommen tilbage fra den
anden Udenlandsrejse (1817):

Oehlenschlägers Haandskrift. Efter Forskrifter i en Skrivebog (1826) for Digterens yngste Datter. (Originalen tilh. Fru M. Konow}.

        "I Overgaars Morges lagde Skibet ind, og jeg lod mig roe til Toldbodtrappen. Det
har noget langt mere Fortryllende, at komme hiem til Søes, end til Lands. Til Lands
vænnes man til Fædrelandet igien lidt efter lidt; men her kommer det paa eengang.
De kiære Matrosers "Fanden gale mig* og "Diævelen tordne mig" klang mig sødere i
Øret, end Nattergalesang; og jeg havde nær givet dem Penge for at bande mere. Ved
Indgangen til Toldbodens Viinhuus betænkte jeg mig paa, om jeg skulde løbe lige hiem,
som jeg var, eller blive der først, og lade et Bud melde mig. "Dette tyktes tilsidst den
Tvivlende dog som det Bedste". Jeg sendte altsaa Karlen afsted, lod mig barbere og
klædte mig paa. Hvilken underlig Følelse, at staae her i et fremmed Værtshuus, et
fremmed Værelse, som jeg saa tidt havde giort, men nu for sidstegang dennesinde, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>