Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sørgespil: "Karl den Store" og "Langbarderne" – det sidste i antik Tragediestil
– men de stod begge langt tilbage for Oehl.’s foregaaende Tragedier.
Til Gjengjæld tog Digteren Oprejsning med det tragiske Drama "Tordenskjold",
der opførtes første Gang paa det kongelige Teater den 6. Februar 1833.
Dramaet skildrer baade poetisk og dramatisk virkningsfuldt Heltens sidste
Dage efter Fredsslutningen og hans Død i Duellen med den svenske Oberst.
Særlig smukt og sindrigt er det lille Kjærlighedsmotiv behandlet – Tordenskjolds
Forelskelse i Englænderinden Miss Harriet.
Samme Aar (i December 1833) opførtes Tragedien "Dronning Margareta",
hvori det lyrisk-deklamatoriske Moment unægteligt gjør sig gjældende i altfor
fremtrædende Grad, ligesom det snarere er den falske Olaf end de nordiske
Rigers navnkundige Dronning, der træder frem som Hovedperson. Alligevel
ejer Tragedien saa megen digterisk Kraft, at den vel kunde fortjene den
Lykke, den gjorde ved Opførelsen.
1832 havde Oehlenschläger begyndt Udgivelsen af et æstetisk-kritisk
Maanedsskrift "Prometheus", hvis Levetid kun strakte sig over et Par Aar.
Det var vel Tanken at skabe en Modvægt mod den Heibergske Kritik,
men en saadan Opgave laa i ingen Henseende for Oehlenschl. Foruden
de æstetiske Afhandlinger bragte Tidsskriftet efterhaanden endel Oehlenschlägerske
Prosa-Fortællinger, en Genre, som Digteren kun ufuldkomment
beherskede. Den bedste af disse Fortællinger er "Digterbesøget", der
skildrer et Møde mellem Ewald og Wessel i Rungsted, og i en anden, i
sig selv kun lidet vellykket Fortælling: "Den blege Ridder", findes et lille
henrivende Digt, der viser, at selv blandt Slaggerne i den Oehlenschlägerske
Poesi dukkede der altid Perler frem. Digtet lyder saaledes:
"Hvor blev I røde Roser dog
fra Ungdoms Dage glade!
I min Erindrings Psalmebog
jeg gjemmer Eders Blade.
Og Skjøndt hvert Blad er gult og graat
som Farven af de Døde,
den Sommerdag jeg mindes godt,
da de var purpurrøde.
I deres fine Væv endnu
jeg kjender hver en Aare.
Som før af Morgenduggen, nu
den fugtes af min Taare."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
