Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam Gottlob Oehlenschläger. VII - Schack Staffeldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ud paa Eftermiddagen kaldte han paa sin ældste Søn, paalagde ham
at slutte Manuskriptet til "Erindringerne", og udtalte Ønsket om, at
"Sokrates" maatte blive opført ved Sørgefesten efter hans Død. Derpaa
bad han Sønnen om at forelæse det Sted i Tragedien, i 5te Akt, hvor
Sokrates taler om Døden. "Det er saa usigeligt dejligt!" tilføjede den
døende Digter. Et Par Timer efter, Kl. elleve om Aftenen den 20. Januar
1850, drog han sit sidste Suk.
Ved Teatrets Mindefest den 6. Februar opførtes dog ikke "Sokrates",
men den første og navnkundigste af Oehlenschlägers Tragedier: "Hakon
Jarl". Og i Stedet for Slutningsmonologen, hvor Thora siger: "Saa est Du
nu da skrinlagt, Hakon", fremsagde Fru Anna Nielsen en Epilog, af C. Hauch,
som endte med følgende Strofer:
"Ja, slig en Skjald har Norden aldrig seet
tilforn; og mange Sekler svinde skal,
og længe skal vi vente, før igjen
en saadan Digtersjæl vor Jord besøger.
Derfor vi lægge vil paa Kisten ned
Den store Krands som Tegn paa Folkets Hyldest;
thi han skal aldrig glemmes i vort Nord,
saa længe Hekla brænder under Sne,
saa længe Aanden høre kan og se,
saa længe Sproget toner til vor Lyst,
saa længe Hjertet slaar i Folkets Bryst."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>