Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Steder holdtes der Baller og anden Lystighed, der ganske vist maatte danne
en skærende Kontrast til de nationale Ulykker. Den unge langelandske
Huslærer, der befandt sig i en stærk aandelig Gjæring, udsendte da
"Maskeradeballet" som et Varselsraab til sit Folk.
Det er en lille Bog paa 21 Sider, "Hver ægte Nordbo, hver Dannekvinde broderlig helliget". I Danmarks Sørgetid, i Vinteren 1808,
samles Skarer af alle Stænder i overgiven Leg og Glæde. Enkelte træder
frem med Billedet af den lidende Dana, og de tilraaber de jublende: Sønner af
Nord! skammer eder dog ved at danse og gjøgle paa Bredden af Danmarks
Grav. Men Skaren forbliver blind og døv for Synet og Stemmen, og de
danser videre, saa Gulvet dundrer, til Tonerne af "Fryd dig ved Livet". Da
flyde Lysenes Lue over i blaalige Flammer, og ind træder en bleg, skælvende
Olding med et Spyd til Stav, fulgt af nogle trofaste, og fremmest blandt
dem Landets Kongesøn. Paa Gubbens Bryst staar Danmarks Navn med
halvt udslettet Skrift. Tvende af de trofaste lædske Oldingen med deres
varme Hjærteblod, og han rejser sig kæmpehøj og taler:
"Saa stod jeg giennem Seklers Aar,
I Manddoms fulde Styrke.
Kraft var min Søn, Blufærdighed
Min fagre, rene Datter.
Naar Bolgen slog i Syd og Vest
Mod fjærne Landes Kyster,
Mit Navn den bar, og Fejghed skjalv
I stolte Marmorsale" - - -
"Husk, Du udsprang af Nordens Kæmpeæt
Til Daad og ej til Sydens kælne Vellyst!
O kaster dog den fæle Gjøglerham!
O dæmper dog de vilde Glædestoner!
Ombytter Prunk med festlig Sørgedragt
Og ganger hen i Herrens Hus at bede!
Med hellig Sang, det fromme Hjertes Bøn
Sig hæver da paa Andagts Luevinge,
Og Ungdomskraft nedstiger i min Barm,
Fra Ham, som holdt mig rejst i lange Tider...
"Høje Odin! Hvide Christ!
Slettet ud er Eders Tvist,
Begge Sønner af Alfader.
Med vort Kors og med vort Sværd,
Vies Eder Baalet her,
Begge elskte I vor Fader."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
