Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N. F. S. Grundtvig. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin afdøde Faders Papirer, og som indeholdt en Art Forklaring om "den
store Antikrist eller sidste Forfølgere", hvem Gr. udlagde som Napoleon og
"Frankrigs Aand i det Hele", og af denne "mærkelige Spaadom" tog H. C.
Ørsted efter sin Hjemkomst fra Paris Anledning til at træde i Skranken
mod Grundtvig med et hvast Angreb, der fremkom anonymt i "Dansk
Literaturtidende" (1814, Nr. 12 og 13). Grundtvigs hele literære Produktion,
og fornemmelig "Verdenskrøniken", gøres her til Gjenstand for en skaanselsløs
Kritik, og det hedder bl. a.: "Den Alvor, den høiere Stræben, den
Længsel efter Gud, dem Verdensbegivenhedernes Gang saavel som Videnskabernes
have fremkaldt, og som kun behøve kjærlig at ledes for at føre
Menneskene til høiere Lys og Harmoni, disse misbruger hans vilde, indsigtsløse Begeistring til at anrette nye Forvirringer. Han paastaaer at tale
Christendommens Sag og at forklare den i samme Aand som Luther, dens
herlige Talsmand, men seer man nærmere til, saa er det kun Lutherdommen,
saaledes som den en Tid lang saae ud i nogle indskrænkede Hoveder,
han prædiker. Ved at give denne Forestillingsmaade for den ægte Christendom
sætter han den saaledes i Strid med Fornuft, Oplysning og Videnskab,
at han nødvendigvis mere maa skade end gavne den gode Sag ..." Og
i Slutningen af Artiklen raader Ørsted til, at man skal vogte sig for "falske
Propheter, der komme i Faareklæder, men indvortes ere glubende Ulve".
Grundtvig udsendte et nyt Stridsskrift: "Hvem er den falske Prophet?"
hvori han udtaler sin Glæde over at træffe en Modstander, der forkynder
ham aaben Fejde paa Liv og Død. Og han hilser ham med disse flammende Ord:
"See, her er jeg, her staaer jeg, Bibelen er i min høire Haand,
og Guds Ord er paa min Tunge, og Troen er i mit Hjerte, og Salighedens
Haab er paa mit Hoved; see, det er min Rustning, hvorpaa jeg forlader
mig; det er mit Sværd, mit Skjold og min Hjelm ..." Ørsted tog til
Gjenmæle med et Modskrift, der bærer Titlen: "Imod den store Anklager" -
idet han samtidig navngav sig som Forfatter til Artiklen i
"Literaturtidenden" - og Grundtvig svarede atter med Skriftet "Imod den
lille Anklager, det er Prof. H. C. Ørsted, med Beviis for, at Schellings
Philosophi er ukristelig, ugudelig og løgnagtig", et Skrift, som til Overflod
har Mottoet: "Stoppes skal deres Munde, som tale Løgn".
Under al denne Uro havde Grundtvig ikke opgivet Haabet om at
komme til at gjenoptage sin præstelige Virksomhed, men efter Tilbagekomsten
til Kjøbenhavn og den heftige Polemik, som "Verdenskrøniken"
havde kaldt til Live, var der endnu mindre Udsigt til at komme i Embede,
end den Gang han søgte at blive Hjælpepræst i Udby. I de følgende Aar
udfoldede Gr. nu en overordentlig frodig literær Produktion. 1814 udkom
"Roskilde-Riim", der oprindelig var forfattet 1812, men senere ændret og
betydelig udvidet. Det er en historisk Rimkrønike, hvis Forklaring gives i
den efterfølgende Roskilde-Saga, og blandt Digtene findes den klangfulde
Romance: "Vilhelmus Bisp og Konning Svend":
"At nær ved Kirke stander Slot,
Det sagtens kan sig føie,
Men Haand i Haand man Bisp og Drot
Kun sjelden seer for øie;
Dog Danmark saae som Ven hos Ven
Vilhelmus Bisp og Konning Svend.
De Venner ene lignes kan
Ved David og hans Jonatan."
- - -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
