Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- N. F. S. Grundtvig. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1815 udkom "Kvædlinger eller Smaakvad", en omfangsrig Samling,
der for Størstedelen bringer tidligere trykte Arbejder, hvormed Gr. giver en
Oversigt over sin hidtidige poetiske Produktion og ledsager de forskjellige Digte
med kritiske og oplysende Anmærkninger, særlig i det Øjemed at tage
Afstand fra sit tidligere "Afguderi". Samlingen indeholder bl. a. Digtene
"Villemoes", "Gunderslev Skov", "Nornerne", "Knud Lavard", "Til
Oehlenschläger", 1809, "Golgatha", "Til min Sangfugl" o. m. fl. - I
Slutningen af samme Aar udkom Nytaarsgaven "Heimdal" med Digtene
"Fædrene-Aaret", "Norne-Gjæsts Saga", "Høstgildet" og fremfor alle: "Af
Jyllands Riimkrønike", med de kjendte Begyndelsesstrofer:
"Der er et Land saa kosteligt
Alt under Nørre-Lide,
Kun eet jeg veed er Landet sligt
Faa Verdens Vesterside,
Det sært i Nord er tunget ud,
Og til en Tunge fiin af Gud
Det er vist og beskaaret."
- - -
Fra 1816-19 udgav Grundtvig Tidsskriftet "Dane-Virke", der var bestemt
til at indeholde Stykker vedrørende dansk Historie, Sprog og Poesi
og i det hele forfægte en kraftig, folkelig Danskhed paa Christendommens
og Historiens Grund - altsaa det samme Standpunkt, Gr. havde gjort
sig til Talsmand for ogsaa i Verdenskrøniken af 1812. Denne fulgtes 1817
af en ny, stor Udgave: "Udsigt over Verdenskrøniken", i hvilken han
fortrinsvis behandlede det Lutherske Tidsrum og hævdede, "at der er intet
Raad for os i Tiden og mindre i Evigheden uden at vende tilbage til Fædres
ærlige, enfoldige Tro, som ene kan give, hvad vi behøve i Kraft og
Kjærlighed".
Samtidig fordybede Gr. sig paany i Studiet af Nordens Oldtid, og
Frugten deraf blev hans Oversættelse eller rettere fuldkommen fri Gjengivelse
af Saxos Danmarks Historie og Snorres islandske Kongekrønike,
der udkom i sex Kvartbind, fra 1818-22. Med dette Arbejde
havde Grundtvig sat sig til Opgave at gjenfortælle de gamle Krøniker, saaledes
som de let vilde kunne forstaas og tilegnes af Menigmand, og derfor
skulde de gjengives i "Borgestuens" Maal. Den folkelige Tone, som Gr.
her anslog, er da ogsaa bleven vidt forskjellig fra Originalerne, men den
er gjennemført med en Kraft og Originalitet, der giver disse Oversættelser
en ligesaa ejendommelig som fremragende Plads i vor Literatur. Fra den
lærde Verden nedlagdes der Indsigelse mod en saa fri Gjenfortælling, men
Grundtvig forsvarede sig med Fynd og Klem. Det var hans "Kristendom i
Pagt med en mægtig vaagnende Fædrelandskærlighed", der havde tilskyndet
ham til dette Arbejde, og det var Folket, Menigmand, han vilde have i
Tale. "Altsaa, i Borgestuen" - skrev han - "der har jeg lært, hvad
Dansk jeg kan; for Borgestuen skrev Anders Sørensen Vedel, for Borgestuen
skriver jeg om de forrige Tider efter Saxo og Snorre, og den Dom,
man i Borgestuen vil fælde over Sproget, er mig mere værd end alle de
Sprogkyndiges ..."
Grundtvigs Syslen med de gamle nordiske Krøniker førte ham ind paa
Studiet af oldengelsk Literatur, og i 1820 udgav han sin Oversættelse af
"Bjowulfs Drapa". Helt utroligt var det, hvad han fik udrettet i disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0273.html
