Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:192 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernhard Severin Ingemann

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ingemann havde imidlertid skrevet "Oplysninger til Huldregaverne" - for
at vejlede Publikum til rigtig Forstaaelse af Æventyrets poetiske Indhold -
og derpaa fulgte som Svar til Modstanderne en dramatisk Epilog "Opstanden i Litteraturstaden, trykt som Manuskript for Fjender". Striden gik
over i Dagbladene og førtes med megen Bitterhed. "Denne min eneste
litteraire Feide", siger Ingemann, "forstyrrede et helt Aar min Lyksalighed
og Fred, men var dog en gavnlig og psychologisk nødvendig Kamp for
min aandelige Frihed og Selvstændighed. Først da jeg i denne Feide havde
givet min Indignation og den i tyve Aar tilbagetrængte Retfærdighedsfølelse
Luft, kunde jeg atter med Rolighed fortsætte min poetiske Virksomhed."

B. S. Ingemann. Malet af F. Vermehren (1846).

Allerede Aaret efter "Dronning Margrete" udkom - i 1837 - den
prægtige Digtcyklus "Holger Danske", en Forherligelse af den danske
Nationalhelt og Sagnskikkelse, som det til Fuldkommenhed var lykkedes Forfatteren
at fremstille baade i ægte folkelig og ægte poetisk Form. Samtidig med de
fædrelandshistoriske Romaner var der desuden udkommet en Samling Noveller
(1827), "Blade af Jerusalems Skomagers Lommebog" (1833) og tre nye
Fortællinger ("Varulven", "Den levende Døde", "Corsicaneren") (1835). Det var en rig
og frodig Produktion, Ingemann udfoldede, men nu af et sundt og klart
Kildespring, hvad enten han betræder Virkelighedens Grund i de mange nye
Fortællinger, eller han henter sit Stof udelukkende fra Fantasiens og Sagnenes
Verden. Hans Livsanskuelse har ikke undergaaet nogen Forvandling; den vedbliver
at være idealistisk og dybt religiøs, med lys Tro paa bærende
Magter i Christendom og Menneskeliv, men den er afklaret og modnet,
og hans Digterfantasi og Digterevne er naaet til at finde skjønne og
harmoniske Udtryk.

Intet Sted ses dette bedre end i Ingemanns Salmedigtning, som
maaske endda turde være den Del af hans poetiske Produktion, som vil leve
allerlængst. Saa langt tilbage som i 1822 var udkommet "Morgenpsalmer og
Cantater", der efterfulgtes 1825 af "Høimesse-Psalmer" og 1837 af "Morgensange
for Børn". Senere udkom "Morgen- og Aftensange" (1839). Saa
inderlige og ægte i Klangen som disse Sange er, gjælder det om dem ligesom
om Kingos og Grundtvigs, at de kan stilles ved Siden af den skjønneste
Salmedigtning, noget Land ejer. De har ikke Grundtvigs Fynd og Kraft,
men især for det milde, barnlige og tillidsfulde finder Ingemann Udtryk,
der rører ligesaa meget ved den simple og naturlige Følelse som ved rig
Stemningsfylde. Her skal kun mindes om ganske enkelte, som: "Lyksalig,
lyksalig hver Sjæl, som har Fred", "Nu titte til hinanden de favre Blomster

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>