Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Johannes Carsten Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Johannes Carsten Hauch.
I Bergen og i Malmanger Præstegaard. - Ungdomsaar i Kjøbenhavn. - Første Digtninge. -
Hauch og Oehlenschläger. - Deltagelse i den Baggesenske Fejde. - "Kontrasterne" og
"Rosaura". - Naturvidenskab og Poesi. - Udenlandsrejsen. - Det store Vendepunkt. -
Poetisk Produktion. - Hjemkomst til Danmark. - "Bajazet" og "Tiberius". - "Gregorius
den Syvende". - Det romantiske Æventyr "Hamadryaden". - Lektor i Sorø. - Fortsat
dramatisk Produktion. - Tragedien "Svend Grathe". - "Søstrene paa Kinnekullen". -
Romanerne "Vilhelm Zabern", "Guldmageren" og "En polsk Familie" - "Lyriske Digte"
(1842). - 1846 Professorat i Kiel. - 1851 Professor i Æstetik ved Kjøbenhavns Universitet.
- Tragedien "Marsk Stig", Skuespillene "Æren tabt og vunden" og "Tycho Brahes Ungdom".
- Romanen "Robert Fulton". - "Lyriske Digte og Romancer" (1861). - Sidste
poetiske Arbejder. - "Julian den Frafaldne". - De sidste Aar i Rom.
*
Skulde Digtere stilles i Rangfølge efter den Popularitet, deres Arbejder
have nydt, vilde Maalestokken for deres Værd ofte blive saare misvisende.
Fremfor mange andre gjælder dette om Carsten Hauch. Han er sexogtyve
Aar, da han offentliggjør sine første Digtninge, og den Modtagelse, de faar,
er ikke bedre, end at han bringes til at tvivle om sit Digterkald og beslutter
at opgive det for bestandig. Saa gaar der ti Aar, under hvilke hans
Livs afgjørende Vendepunkt indtræder, og han naaer til fuld Klarhed om
sit Maal, men heller ikke nu, da Poesien er bleven hans frelsende Engel,
vinder han Publikums Øre eller Kritikens Velvilje, og der gaar et nyt Tiaar,
før han slaar igjennem og opnaar fæstnet Anseelse og Autoritet som
dansk Digter, og da er han langt oppe i sine Manddomsaar.
Det lyse og lette, Sommerens Skjønhed og Elskovens Sødme - eller
den brede, svulmende Retorik med Ordenes og Billedernes Pragt - har
alle Dage fundet lettere Vej end det dybe og grublende: den Kunst, som
loddede dybt ned i Menneskesjælen eller søgte de evige Sandheder. Og
til den sidstnævnte Art hører Carsten Hauchs Digtning. Naturen i hans
norske Barndomshjem vedblev at bevare sit Herredømme over hans Temperament,
og gjennem Smerte og Lidelser, under Kamp og Grubien formedes
hans Digterevne, saa den lyste med stedse stærkere og renere Flamme, jo
ældre han blev.
Johannes Carsten Hauch er født den 12te Maj 1790 i Byen
Frederikshald i Norge; hans Fader, Amtmand Frederik Hauch, var dansk
- Søn af General Andreas Hauch -, Moderen af en norsk Slægt, der
nedstammede fra den navnkundige Anna Colbjørnsen. Carsten Hauch tilbragte
kun sine to første Barndomsaar i Frederikshald og kom derefter til
Bergen, idet hans Fader var bleven Stiftamtmand i Bergens Stift, og hans
tidligste Erindringer knytter sig derfor til den sidstnævnte By.
Hans Forældre boede i et stort Hus, der laa i en Gade mellem Raadstuepladsen
og Domkirken, og fra sit lille Kammer øverst oppe havde han
Udsigt til et højt Fjeld, "Fløjfjeldet" kaldet, hvis "Fløj" idelig drejede sig for
Vinden; fra et Vindue til den modsatte Side kunde han se Skibenes Master
og Vimpler rage op over Husenes Tage. I dette Barnekammer tilbragte
han Størstedelen af sin Tid, og for det meste alene, thi hans tre ældre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0304.html
