- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:199

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søskende boede nedenunder. Det var et meget stille og ensomt Liv; thi
hans Moder vaagede strængt over, at han ikke kom sammen med Byens
Ungdom, der ikke havde det bedste Ry paa sig, og Carsten var da som
oftest henvist til de Lege, han selv kunde opfinde, eller til de Stemninger
og halve Drømme, som tidlig vaktes hos ham, naar han enten saa Fuldmaanen
i al dens Glans lyse over Fløjfjeldet, eller hørte Domkirkeklokkernes
Kimen, især paa de store Festdage.

illustration placeholder
Malmanger Præstegaard.


Nogen synderlig Forandring skete ikke heller, da han kom i Skole,
først hos en gammel Madam eller "Læremoder", der skulde bibringe ham
de første, elementære Kundskaber, og derefter i en noget større
Drengeskole, hvis Bestyrer var en flink og godlidende Mand. Men Forbudet mod
at komme sammen med andre Børn udenfor selve Skolen vedblev at bestaa,
og i Hjemmet var der i hvert Fald for Børnene ikke synderlig Anledning til
Adspredelse. Carsten Hauchs Fader var en fornem og korrekt Personlighed,
ikke uden Selvfølelse som Adelsmand, men af et varmhjærtet og tillige
ret opbrusende Temperament, i næsten alle Henseender en fuldkommen
Kontrast til sin stilfærdige, religiøst anlagte Hustru, der aldrig følte sig
rigtig hjemme i Bergen, men bestandig længtes tilbage til Frederikshald og
Fædrenegaarden Rød, hvor hun havde tilbragt sine bedste Ungdomsaar.
Bag hendes indadvendte Væsen skjulte der sig megen Kjærlighed og Mildhed,
og hendes Ægtefælle sagde i Spøg om hende, "at hun bad om Tilgivelse,
naar en anden traadte hende paa Foden".

Den første Afvexling af nogen Betydning i Carsten Hauchs ensomme
Barndomsaar indtraadte, da han - ligesom Tilfældet havde været med
hans ældre Broder - kom i Huset hos Præsten Niels Hertzberg i Malmanger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free