- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:206

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fonden ad usus publicos tillige med Løfte om efter sin Hjemkomst at faa
Ansættelse ved Sorø Akademi. Hans Fader og øvrige Nærpaarørende følte
sig under disse Omstændigheder saa nogenlunde beroligede, men at han
virkelig var bleven anset for et uroligt Hoved, fremgik bl. a. af nogle Ord,
som Frederik den Sjette ytrede til den gamle Hauch. Kongen sagde: "Ja,
det tænkte jeg nok, at han vilde blive til noget, naar han havde løbet
Hornene af sig!"

Hauch drog nu ud paa den store Udenlandsrejse, der kom til at vare
meget længere og blev af langt større Betydning for hans Fremtid, end
han ved dens Begyndelse havde tænkt sig.

illustration placeholder
J. C. Hauch. Ungdomsportræt.

Etter en Tegning af Edv. Lehmann.


Efter at have opholdt sig godt og vel et Aar i Paris, hvor han omgikkes endel
med P. A. Heiberg og Sønnen Johan Ludvig, der havde tilbragt et Par Aar i
Verdensstaden, rejste Hauch til Nizza for at fortsætte sine naturvidenskabelige
Studier, der nu særlig gjaldt Middelhavets Fisk. Her foretog han ofte lange Vandringer i
ondt Vejr og vadede ud i Stranden for at fange Sødyr, og naar han kom hjem,
tænkte han kun paa at undersøge sit Fund uden at bryde sig om at skifte Klæder
eller Fodtøj. Desuden plejede han at bruge en arsenikholdig Salve til sine Præparater,
og heller ikke den hehandlede han med tilbørlig Forsigtighed. Allerede
før han kom til Nizza havde han af og til følt Smerter i sit ene Ben uden at give
videre Agt derpaa, men efterhaanden blev
Smerterne stærkere og hyppigere, især efter at han paa en Kjøretur havde
havt det Uheld at vælte med Vognen og forvride sin venstre Fod, og det
blev nu nødvendigt at søge Lægehjælp. Først i Nizza og senere paa Øen
Ischia underkastede han sig forskjellige Kure og var under flere Lægers
Behandling, men Sygdommen forværredes bestandig, og det viste sig tilsidst,
at ingen anden Udvej stod aaben, end at der maatte foretages en Amputation
af den syge Fod. Den Tanke, at han, den unge, kraftige Mand,
skulde leve Resten af sit Liv som en lemlæstet Krøbling, fyldte ham fra
først af med Fortvivlelse; han syntes, at en saadan Tilværelse maatte
blive uudholdelig, og han besluttede at søge Døden som den eneste Befrielse.
Men saa mærkeligt var paa én Gang hans Mod og hans Ærekjærhed,
at han ikke vilde udføre denne Beslutning, før Amputationen var
foretaget; thi ingen maatte tro, at han havde søgt Døden blot for at undgaa
de legemlige Smerter.

Efter den sidste mislykkede Kur under Opholdet paa Ischia var han i Efteraaret
1823 vendt tilbage til Neapel. Her indtraadte Katastrofen. Hauch underkastede
sig Operationen - der foregik uden Bedøvelse - og sex Uger efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free