Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johannes Carsten Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Timur. Fordringerne til dramatisk Komposition - med Scenen for
Øje - ere kun i ringe Grad skete Fyldest; men til Gjengjæld er
Karaktermaleriet udført med stor psykologisk Sans og dertil beaandet af saa dyb
og ægte Poesi, at Tragedien i dens Helhed maa betegnes som et betydeligt
Digterværk.
Efter Sygdomskatastrofen i Neapel - hvor han havde tænkt paa at slaa
sig ned for bestandig - opholdt Hauch sig et helt Aar i Rom og fuldførte
her to Arbejder med verdenshistorisk Sujet: Tragedien "Tiberius" og
Dramaet "Gregorius den Syvende". Roms Kunstværker og den hele antike
Verden, hvori han færdedes, var som en Sundhedsbrønd, han daglig dukkede
ned i, og i mindre end halvanden Maaned fuldendte han sit Sørgespil
med Tiberius som den centrale Figur, hvortil han havde taget det historiske
Materiale fornemmelig fra Tacitus’ berømte Værk om de første romerske
Kejsere. Ogsaa i "Tiberius" fængsles man fortrinsvis af Karaktertegningen,
som her er mesterligt gjennemført, men det er tillige lykkedes Digteren at
give et paa mange Punkter storslaaet og virkningsfuldt dramatisk Billede
af den Tid, som er Baggrund for Skuespillets Handling. I Tibers og
Germanicus’ Skikkelser fremtræde med plastisk Liv og Anskuelighed tvende
almengyldige Typer fra Roms Storhedstid, ligesaa virkningsfulde som forskjellige:
en Tyran, hvis hele Natur er Forstillelse, og for hvem Verden
skjælver, medens han selv skjælver for sin egen Skygge. Og som Modsætning
dertil den ædle og tapre Germanicus, der blindt ofrer sit Liv, fordi
hans Hjærte ikke kjender til Mistænksomhed. Konflikten mellem disse to
bliver derfor i sin Udgang til et Snigmord og ikke nogen Kamp; thi
Tiberius Nero dræber med bløde Kattepoter dem, han holder for sine
Fjender, indtil han omsider selv kvæles under de Klæder, som Cajus Caligula
lader kaste over ham. Tragedien har en ejendommelig dyb og storladen
Stemning, der end ydermere støttes af de ofte ganske ypperlige Vers,
som f. Ex. i Scenen mellem Germanicus og "den Ubekjendte" i Dianas
Tempel. - I Dramaet "Gregorius den Syvende" havde Hauch valgt et
ikke mindre storladent Motiv, idet han vilde fremstille, hvorledes den
katolske Kirke gribes af Svimmelhed, da den har naaet sit Kulminationspunkt,
saa at den forvexler Præstevælde med Christendom og fornægter
Kjærnen i Christi Lære for at herske over den ydre Verden og vinde udvortes
Glans. Man mærker gjennem hele Dramaet, i hvor høj Grad Digteren
har været betaget af sit Emne, og som Digterværk betragtet har det næppe
ringere Værd end "Tiberius", men det er mindre dramatisk virkningsfuldt,
og den stærke Overlæsselse med historisk Stof har øjensynligt hæmmet den
poetiske Flugt.
Disse Arbejder bragte Hauch med sig hjem fra Rom, hvor han havde levet
i et styrkende og forfriskende Samliv med de danske Kunstnere, fremfor
alle med Thorvaldsen og Freund. "Mit Liv i Rom", siger Hauch, "var en
Gjenopstandelsens Tid, hvori jeg paany lærte at glæde mig over Tilværelsens
Skjønhed, og hvori jeg, beaandet af en høiere kunstnerisk og
historisk Verden, vandt en forstærket Kraft til at virke for min Fremtid og
for det Maal, jeg nu havde sat mig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
