Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slagelse Latinskole. I sin "Levnetsbog" har B. S. Ingemann givet en
Skildring af sin Skolekammerat, Bredahl, som allerede i de helt unge Aar
har gjort Indtryk af at være en skarpt udpræget, ejendommelig Personlighed.
- "Til de høimodige Stormagter i Skolen", fortæller Ingemann, "hørte en
stærk, bredskuldret Mesterlektianer, der næste Aar skulde være Student.
Han var stiv baade i Latin og Græsk, hed det, og havde en høi Stjerne
hos Manden (d.v.s. Rector). Det var den tilkommende "Kyhlamske KeiserSkjald",
den mærkelige Forfatter til "dramatiske Scener", Christian Hviid
Bredahl. Han var dengang sexten Aar gammel; i hans mørkeblaa Øine
laa der en besynderlig Alvor og Kraft; hans ikke høie, men brede, stærke
Pande var omsnoet af brune, tætkrøllede Lokker. Han gik gjerne taus og
indesluttet op og ned mellem de to store Linde udenfor Skolen, med en
Bog i den ene Haand og, om Morgenen, med sin tarvelige Frokost i
den anden. Han tog ingen Del i den vilde Tummel paa Kirkegaarden.
Kun naar det gjaldt om at naae Kirkefløiet med en Sten, hvorved undertiden
en Kirkerude gik i Løbet, kunde han faae Lyst til at kyle en temmelig
tung Sten høit op over Taget, og naar en Bold faldt ham i Haanden,
blev den gjerne usynlig ved hans Kast. For hans tunge Haand havde
selv de største Kammerater Respect. Forstyrrede Nogen ham i hans
Tanker eller løb ham uforsigtig paa Ærmet, greb han kun Synderen ved
Armen, vred den lidt om, saa han maatte dreie Ryggen til, og lod sine
Knoer falde med et Par smaa Hammerslag paa hans Skulder. Saae han noget
paafaldende Tyranni udøves af de Store mod de Smaa i sin Nærhed, knyttede
han gjerne sin Haand eller udsendte et truende Ord med et af sine
Lynblik mod Tyrannen, og den plagede Dreng var befriet. Fløi der en
Høg eller Glente over Kirkegaarden, kunde Christian Bredahl længe stirre
efter den med et sigtende Jægerblik og syntes kun at mangle en Bøsse
for at naae den mellem Skyerne . . . Naar de andre Drenge løb fra
Skolen (thi Skoledrenge løbe næsten altid fra Skolen), gik Bredahl ofte
op i Klokketaarnet og trak Klokkestrængen for Ringerkonen. Undertiden
kunde man see ham hjælpe "Kjærlingen" med Graverarbeidet. Han stod
da gjerne nede i Graven og kastede den løsgravede Jord op med en Skuffe.
Et Par Dødningeben eller en Pandeskal kunde af og til følge med, og det
gav da gjerne Anledning til underlige humoristiske Samtaler om Død og
Forkrænkelighed mellem ham og "Kjærlingen" .... Der var en Slags
Lystighed i den Livs- og Døds-Foragt, hvormed de begge betragtede disse
Rester af bekjendte eller ubekjendte Mennesker, som altid fremkaldte en
besynderlig tragisk Stemning. Ringer-Lisbeth var maaske Forbilledet paa
hans "gamle Gumba", den hexeagtige Sandsigerinde, der blev hans Musa,
og som hvis "Famulus" han lod sig inspirere til sine Fremstillinger af
Keiserdømmet "Kyhlam" i Maanen ..."
I 1801 blev Bredahl Student med bedste Karakter, to Aar efter tog
han "anden Examen" og studerede derpaa i nogen Tid Teologi, men uden
synderlig Iver; han tog ikke nogen Embedsexamen, og det antages, at en
ulykkelig Kjærlighed paa samme Tid har kastet Skygge over hans Liv.
"Med min Ungdom var jeg kun altfor ødsel", siger han i et Brev, der er
skrevet adskillige Aar senere. - I sin Fremstilling af "Digteren C. Bredahls
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
