- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:222

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Første Del af "Dramatiske Scener" blev i Rahbeks "Tilskueren" gjort
til Gjenstand for en Anmeldelse, der begynder med at sige, at Anmelderen
ikke har hørt dette Værk omtalt uden af en eneste af "Tilskuerens" gamle
Venner, "som rigtignok er - i Ordets gode Betydning - noget curieux
og maaske har faaet saa meget af det, Alverden roser, at han for en
Forandring iblandt holder sig helst til det, Ingen taler om". Anmelderen
henviser til, at vi sjelden eller aldrig have stor Appetit til at tage fat paa
en Bog, uden at vi iforvejen veed, hvad Forfatteren hedder, hvem han er,
hvor han boer, og hundrede andre deslige vigtige Ting ... Og det
hedder dernæst:... Skriftet forekommer mig mere satyrisk end panegyrisk,
skjøndt det og har sine alvorlige og hjertelige Steder, der vel neppe
turde være den sletteste Del deraf. Satiren rammer saavel litterariske som
moralske Unoder og Moder; og Skjøndt uden Tvivl De ligesaa lidet overalt vil
være enig med Forfatteren, som vel jeg ubetinget har været det .... vil
jeg dog ikke haabe, De vil maale ham med anden Skjæppe, end De selv
vil være maalt med eller bestride ham en Meningsfrihed, hvori De til alle
Tider har sat ikke blot Deres Ret, men Deres Ære, om det saa hist og
her hos ham gik ud over Dem selv."

Aaret efter (1820) udkom anden Del af "Dramatiske Scener": "Sotto
og Lorma",
der ligeledes omtales anerkjendende i "Tilskueren", medens
den teologiske Professor Jens Müller indgaaende recenserer baade første og
anden Del i ,Dansk Litteratur-Tidende" og paapeger Arbejdets digteriske
Værd. "Forfatteren har jo ikke lovet os noget kunstmæssigt Drama" -
hedder det bl. a. - "ikkun dramatiske Scener. Og i disse vil man finde
næsten overalt Liv og Natur, ofte tillige Vittighed og i de tragiske Situationer
dyb Følelse. Hvad der mest indtager Læserne for Hr. B. som Digter, er
den kunstløse Maade, hvorpaa han gjengiver sine af Naturen laante Billeder,
og hvad der mest anbefaler ham som Menneske og Satiriker, er hans erklærede
Had til al Undertrykkelse og Uretfærdighed ..." Iøvrigt peger
Anmelderen hen paa, "at Hr. B. flittig har studeret sin Shakespeare og
sandsynligen hos ham er bleven befæstet i sin Forkjærlighed for den ægte
Natur, selv i dens saakaldte Raahed ..."

Trods den Forstaaelse, Bredahls Digtning strax fandt hos enkelte
Literaturkyndige, lykkedes det dog ikke at vække Læseverdenens Opmærksomhed
eller skaffe Modtagelighed for den hos et Publikum, som dels
skræmmedes af Arbejdets fragmentariske Beskaffenhed, dels i det hele taget
afgav ringe Sangbund for en Digtning af saa tung og alvorlig Karakter.

Paa samme Tid begyndte de materielle Vanskeligheder at taarne sig
op omkring Digteren, der just nu havde tænkt at faa sit kjæreste Ønske
opfyldt: "som Oversætter for den Kyhlamske Muse at forene Landlivets
Sysler med Lirespillet." Bredahl havde ægtet sin Broders Enke, der bragte
ham - foruden sin Fattigdom - en svagelig Stedsøn i Huset; men Forbindelsen
synes at have været et oprigtigt Inklinationsparti fra begge Sider.
Bredahl fortæller derom paa sin lunefulde Maade: "Længe havde jeg bemærket,
at de herlige Dyder: Taalmod og moderlig Ømhed udmærkede
den 27aarige Enke fremfor Mange af hendes Kjøn, idet hun troligen holdt
fast ved Haabet om en bedre Fremtid. Hun var vorden mig saare kjær.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free