Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medens Sjælen har sine gode, magelige Dage. Hovedet bruger jeg nu slet
ikke og maa stundom speile mig, for at faae at vide, om jeg ikke er
hovedløs. Hvad skal en Bonde ogsaa med Hoved?" ... "I to Maaneder
har jeg været Bonde", hedder det videre. "Min Herregaard (thi jeg kjøbte
den for 5 Rdl. Sedler og Tegn) er Arvefæste under Sorø Akademi. Til
bemeldte Herregaard er 36 Tønder god Jord, 7 Tønder Land Tørvemose,
store Humlehaver, en god Frugthave, Granskov, Ellemose, Jagt, Fiskeri.
Bopælen er for fornemme Folk som jeg og mine Lige ... Den sørgelige
Rest af min Formue, som Andre have forødt, har jeg nu sat paa Spil i
denne Gaard. Af Gaarden kan jeg ikke leve i disse Tider, hvor vidt jeg
end driver Økonomien; men jeg haaber at sætte mindre til aarlig nu end
forhen, da jeg maatte kjøbe Alt til min Husholdning. Hvorfra Tilsatsen
skal komme, Veed jeg ikke ..." I det samme Brev siger han: "... Snurrigt
forekommer det mig, at jeg maa betale Skat af Parnasset, en Banke ved
Sorø Sø. Banken med dens Træer har Akademiet tilegnet sig, men Afgiften
hviler paa mig - formodentlig en Straf, fordi jeg engang vilde
kravlet op paa den litterære Banke af samme Navn. Dette har saaledes
forøget mit Had til Muserne, at det vist vilde bekomme dem ilde, hvis jeg
fik Ram til dem med min Hakke eller Møgtyv. Imidlertid vovede dog en
af deres Yndlinge, Ingemann, at besøge mig forleden Dag, og han slap
med Livet ..."
I Sommeren 1824 havde Bredahl begyndt paa et Sørgespil: "Hertug
Skule", men fik kun skrevet et Par Akter deraf. "Helten er historisk,
Skjøndt i Grunden ubetydelig," hedder det i ovennævnte Brev; "thi tabte
jeg Interessen for ham og fik desuden Sorger at drages med, som den
høie Melpomene ikke godt fordrager". Samme Aar - just som han "sad
med Haand under Kind og grublede over, hvorfra han skulde tage Skatterne
til det forfaldne Kvartal" - fik han Efterretning om, at der af Fonden
ad usus publikos var tilstaaet ham 150 Rdl. til Fortsættelse og Fuldførelse
af literære Arbejder, og det var nu hans kjæreste Ønske at producere noget Godt;
men det varede ikke desmindre henved otte Aar, før han udsendte nogen
ny Digtning. I 1832 udkom femte Del af "Dramatiske Scener": "Keiser
Glomer", og det følgende Aar sjette og sidste Del: "Saaledes gik det til-
sidst", men de vandt ikke større Paaskjønnelse eller Paaagtning hos Læseverdenen
end de foregaaende. -
Det er blevet sagt, at Bredahl fuldt saa meget som C. Hauch var
paavirket af Shakespeare. Hauchs og Bredahls Aandsretning er i hvert
Fald ikke uden Lighedspunkter, og Forfatteren af "Dramatiske Scener"
kunde blandt sine Samtidige næppe finde nogen mere forstaaende Læser og
Kritiker end denne sin Digterfælle. - Hauch paaviser, hvad der især
stillede sig hindrende i Vejen for, at Bredahls Digtning kunde finde den
Indgang og Forstaaelse, som den fortjente. Hauch siger, at der: "Undertiden
kommer en prækende moralsk Forbitrelse frem, der mangler det konkrete
Indhold, og der desuden støtter sig til en forældet Tingenes Orden ...
Men netop disse altfor sorte Farver skade Maleriets Sandhed; thi saa
abstract træder sjelden det Onde frem; det er sjelden saa blottet for al Ret
i sine egne og sit Partis Øine, som det her vises; det har idetmindste sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
