Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lystspil "De opdigtede Historier" samt lidt Lejlighedsdigtning i festlige
Anledninger. Under alt dette følte han dog voxende Længsel efter at
vende tilbage til Danmark. "Det vante Liv mellem hans danske Venner
var blevet ham uundværligt," siger hans Biograf i "Efterladte Skrifter",
"han tilhørte i Hjertet disse Kredse, og medens han igjennem danske Blade
og Skrifter vedligeholdt en uafbrudt Forbindelse med sit Fædreland og
levende interesserede sig for, hvad der foregik, følte han ofte med stille
Længsel, at det var fjernt fra ham. Der var meget, han vidste at sætte
Pris paa hos Nordmændene, og han stod i mange baade nyttige og behagelige
Forbindelser med Venner, som elskede ham, og hvem han af Hjærtet
var hengiven; men han savnede Mildhed og Varme i det aandelige Klima
deroppe..."
Da Lejligheden tilbød sig til at vende tilbage til Danmark, greb han
den derfor med Glæde. I 1830 blev der et Professorat i Filosofi vakant
ved Kjøbenhavns Universitet, og Embedet blev tilbudt Poul Møller, der
strax søgte sin Afsked i Norge og modtog Ansættelsen i Kjøbenhavn den
1ste April 1831.
Han maatte arbejde strængt i de nærmest følgende Aar. Familien
var voxet, og Professorgagen paa 1200 Rdl. slog daarligt til. For at forbedre
sine Indtægter underviste han i Græsk og Dansk i øverste Klasse i
Borgerdydsskolen paa Christianshavn og fortsatte samtidig sine filosofiske
Studier. Tilmed var en tung Tilskikkelse forbeholdt ham, idet hans Hustru
døde i Foraaret 1834. Efter at de to lige sunde og stærke Karakterer
hurtig havde lært at skatte hinanden, havde de levet et overordentlig lykkeligt
Samliv, og i den nærmeste Tid efter Hustruens Død syntes Poul Møller
at være en nedbrudt Mand. "Han kæmpede for at bære sit Tab med
Mandighed, men det tærede paa hans indre Kræfter. For lang Tid var
hans Arbejdslyst borte, og hans Uro og Lede ved Tiden drev ham ofte
til et eller andet offentligt Sted, hvor han kunde se Mennesker i Bevægelse
omkring sig. Her fandt man ham stundom hele Timer stirrende paa samme
Spalte i en Avis, indtil han pludselig rejste sig fra sin urørte Kaffekop og
gik bort med lange Skridt. Hans Hjem var øde for ham; thi ogsaa
Børnene maatte han nu savne, da de vare komne til Bedsteforældrene i
Fyen." -
I de senere Aar havde Poul Møller ofte fordybet sig i Tanken om
Udødeligheden, og i et fortroligt Øjeblik havde han ytret til en Ven, at det
var en af de afgjorte Fordele, som det filosofiske Studium havde bragt ham,
at han nu vidste, at der var ingen personlig Udødelighed, men han kunde
med fuldkommen Rolighed betragte dette Resultat af Videnskaben. Senere
og efter en fornyet Prøvelse kom han imidlertid til et andet Resultat, som
han betroede til den samme Ven, overfor hvem han erklærede, at han
havde bødet haardt for den Sikkerhed, hvori han indbildte sig at leve.
Efter en bitter, indre Erfaring var det blevet ham klart, "hvorledes hele
Livets Indhold maatte tabe sin Interesse, og hvorledes det maatte blive en
Selvmodsigelse at fortsætte sin tomme Tilværelse, naar man ikke havde
Troen paa Personlighedens Vedvaren. I en ægte, altomfattende Verdensanskuelse
maatte denne Tro nødvendig høre med, og til den maatte man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
