- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:245

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Martin Møller - Caspar Johannes Boye

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Af Poul Møllers Afhandlinger og Studier maa der, foruden hvad ovenfor
er nævnet, endnu særlig erindres om de ogsaa for Fremstillingens Vedkommende mesterligt skrevne "Betragtninger over populære Ideers
Udvikling"
og "Om at fortælle Børn Eventyr". Desuden en Række
Recensioner af filosofisk og æstetisk Indhold samt de tre Grupper "Strø-
tanker"
fra forskjellige Perioder af hans Liv.

*



Poul Møllers "Efterladte Skrifter" ere udkomne i tre Udgaver, I-III Bd. 1839-43, I-VI
l’d. 1848-50 og 1856, med en kyndigt og smagfuldt skrevet Levnetsskildring af Rektor F. C.
Olsen;
i 1873 udkom "Poul M. Møllers Efterladte Skrifter", i Udvalg ved Christian Winther, I-II Bd. I 1895 "Udvalgte Skrifter« af Poul Møller, I-II Bd., udgivne ved Vilh. Andersen og ledsagede af en Mængde udmærket instruktive Noter og Oplysninger; i 1901 Poul M.
Møller: "Udvalgte Digtninge", udg. af Gyldendals Bibliotek. - En indgaaende og
aandfuld Skildring af Digteren og hans Livsværk, til hvilken der fortrinsvis maa henvises, har
Dr. Vilh. Andersen givet i sin Bog om "Poul Møller, hans Liv og Skrifter" (1894).

*


Til den oehlenschlägerske Periode kan endnu henregnes en Række
Forfattere, som enten have nydt en vis Anseelse blandt deres samtidige,
eller som ved enkelte Værker have vundet Krav paa at faa deres Navn
bevaret, selv om de ikke kunne tælles mellem de store eller banebrydende
indenfor det omhandlede Tidsrum.

Mellem disse maa fortrinsvis nævnes Caspar Johannes Boye,født den 27de Decbr. 1791 i Kongsberg i Norge, hvor Faderen, Engelbrecht
Boye (af dansk Slægt) var Rektor, Efter at være bleven dimitteret til
Kjøbenhavns Universitet 1810 og have taget teologisk Embedsexamen 1816,
blev C. J. Boye Lærer ved Jonstrup Seminarium og begyndte samtidig at
udfolde en frodig poetisk Produktion. En hel Række af hans Skuespil
blev opført paa det kgl. Teater og gjorde tildels Lykke hos Datidens Publikum trods deres iøjnefaldende Svagheder og ringe digteriske Værd. C.
J. Boye dyrkede det historiske Skuespil og har skrevet bl. a. "Brødrene i
Leire", Sørgespil i 5 Akter (opført 5 Gange 1821-22) "Conradin, den
sidste Hohenstaufer", ligeledes et Sørgespil i 5 Akter (opf. 5 Gange 1822
-23), "Juta, Dronning af Danmark", Sørgespil i 5 Akter (opf. 8
Gange fra 31. Dec. 1823 til 4. Oktbr. 1825), "Svend Grathe", Sørgespil i
5 Akter (opf. 5 Gange 1824-25), "Kong Sigurd", Sørgespil i 5 Akter
(opf. 6 Gange 1826-30), "William Shakespeare", romantisk Skuespil
i 4 Akter (opf. 27 Gange fra 28. Marts 1826 til 16. Sept. 1859) og "Erik
den Syvende, Konge af Danmark",
Sørgespil i 5 Akter (opf. 13 Gange
fra 28. April 1827 til 8. Juni 1847). Fælles for disse dramatiske Arbejder
er en svulmende Retorik, et yppigt Billedsprog, hvormed C. J. Boye søger
at efterligne Oehlenschläger, men da han ikke ejer sit store Forbilledes
Genialitet, gjør Ordenes Pragt som oftest et kunstlet og uægte Indtryk.
Ogsaa i Henseende til Karaktertegning og historisk Kolorit lader Boyes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free