Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:269 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vist er jeg fordrukken, seer Du, og desuden - saa snyder og bedrager jeg, hvem jeg kan!
Det veed Du da ogsaa nok?" - "Jeg veed, at Du er en fattig Mand ligesom jeg selv; jeg
veed, at Du skylder mig ti Daler, som Du har laant paa ubestemt Tid, men for det Første
kan Du jo altid betale mig dem, og for det Andet, selv om dette ikke skulde skee, vilde jeg
see større Beviser, inden jeg tvivlede paa din Ærlighed ..." "Du veed da ogsaa nok ..."
Og han fremførte endnu et Par bittre Anklager mod sig selv, hvilke jeg dog ikke her skal
gjentage, da jeg aldrig mindes at have hørt dem af anden Mund og ikke ønsker at være den
Første, som bringer dem til Torvs. Jeg kunde derfor i al Oprigtighed forsikkre ham, at disse
Anklager vare mig fuldstændig fremmede, og at jeg ikke vilde troe dem, før jeg hørte dem
af hans egen Mund. - "Ja saa! - saa det vil Du ikke? - Ja forresten er det ogsaa Løgn
Altsammen! Du kan være ganske rolig for, at jeg hverken er fordrukken, ikke heller ...
o. s. v., før jeg kommer selv og fortæller Dig det. Men - men - man siger det alligevel
om mig!" - Og Taarerne randt stride ned over de furede Kinder. Jeg skal ikke fortsætte
denne Samtale, der som flere andre viste mig - en sønderrevet Sjæl? nei! men et mishandlet
Menneskehjerte! ..."

Bautastenen paa Himmelbjerget.

Til præstelig Virksomhed i Stræng, ortodox Aand egnede Blicher sig næppe;
han extemporerede hellere sin Prædiken, end han møjsommelig nedskrev den og
lærte den udenad. Men der foreligger mange Vidnesbyrd om, at han paa sin
Vis var en nidkjær Præst med et varmt Hjærte for alle fattige og fortrykte og med
levende Interesse for alt, hvad der kunde fremme Oplysning og Velfærd blandt
hans Sognebørn[1]. - I 1842 tog han omsider en Kapellan, der blev hans tilkommende Svigersøn, men nogle Aar efter, i Begyndelsen af 1847, oplevede
Blicher endnu den Sorg, at den unge Præst - der skildres som en godmodig,
men svag og verdslig Mand - endte sine Dage ved et Selvmord. Der blev nu
stillet Blicher Valget mellem at tage sig en ny Medhjælper eller søge sin Afsked,
og da han ikke vilde rette sig derefter, fik han, uden Ansøgning, sin Afsked i
Juni 1847 i Naade og med Pension.

Umiddelbart efter flyttede han til Randers, hvor han døde den 26de
Marts 1848 - lidt over 65 Aar gammel - og just i de samme Martsdage,
der bragte Sejr for de folkelige og nationale Ideer, han havde kæmpet
for. Men for ham selv "havde Døden alt længe været det Bedste, hans
Venner kunde ønske ham."

Den 6te April 1848 blev St St. Blicher begraven paa Spentrup Kirkegaard, hvor en Mindesten er sat paa hans Grav. Paa Himmelbjerget er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>