- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:272

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Johan Ludvig Heiberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men ogsaa den Heibergske Æstetik stivnede i Former og abstrakte Begreber.’
"Da denne Æstetik saa i mere end en Menneskealder havde hersket" -
siger G. Brandes i sin Afhandling "Den Heibergske Æstetik" (1889)[1]
- "var det næppe unaturligt og næppe uberettiget, at et nyt Udgangspunkt
blev grebet, og at man, uden med rene Ord at rette et Angreb paa den,
paa de forskjelligste Maader søgte at undergrave dens Anseelse, at stoppe
dens Indflydelse og at erstatte dens Lærdomme med et Forsøg paa at anvise Kunst og Literatur helt andre Veje."

*



Johan Ludvig Heiberg, Søn af Digteren Peter Andreas Heiberg,
der landsforvistes i Aaret 1800, fødtes i Kjøbenhavn den 14de December
1791; hans Moder hed Thomasine Christine Buntzen og var den senere
saa berømte Forfatterinde af "Hverdagshistorierne" (hun var Datter af Dispachør Buntzen i Kjøbenhavn). Hans Forældre var saaledes begge to
ualmindelige og højtbegavede Mennesker, hvis forskjelligartede Evner det
vel var værd at tage i Arv. Dertil kom, at Forholdene i hans Hjem tidlig
bød ham rig Lejlighed til Udvikling og Befrugtning. I sine "Autobiographiske
Fragmenter" skriver J. L. Heiberg[2]): "Hvad der upaatvivlelig har havt en
afgjørende Indflydelse paa min hele Retning, er den for unge Mennesker
usædvanlige Leilighed, jeg fra min tidligste Barndom har havt til næsten
udelukkende at bevæge mig i det meest dannede og ikke mindre i det fornemme Selskab og mellem Udlændinge. Allerede min Faders Huus var
Samlingsplads for alle den Tids litteraire Reputationer, saavel som under
den franske Revolutions Begyndelse for alle de herværende republikanske
Diplomater. Uagtet min Faders Huus opløstes allerede i mit 8de Aar
(nemlig ved hans Afreise), maa dog hiin Periode ikke ganske have været
uden Indflydelse paa mig, eftersom jeg endnu bevarer Erindringen fra hiin
Tid. I Rahbeks Huus, hvor jeg derefter tilbragte to Aar, var, som bekjendt,
en lignende Samlingsplads for alle, idetmindste litteraire Celebriteter. Da
jeg siden kom tilbage til min Moder, som imidlertid havde ægtet Baron
Gyllembourg-Ehrensvärd fra Sverrig, fandt jeg her paany en stadig Cirkel
af vore meest udmærkede Mænd i forskjellige Fag, saasom H. C. Ørsted,
Weyse, Oehlenschläger og mangfoldige andre; og Besøg af adelige Familier
fra Stockholm meddeelte tillige denne Kreds et nyt og eiendommeligt
Element ...."

Det var efter Faderens Ønske, at Johan Ludvig kom i Huset hos
Rahbeks, men hvor udviklende i flere Henseender Opholdet der end kunde
være for den livlige og begavede Dreng, var det dog næppe det rette Sted
for ham; thi hverken K. L. Rahbek eller Fru Kamma, der selv var barnløse,
forstod sig synderligt paa at omgaas Børn, og Johan Ludvig længtes heftig
efter at komme tilbage til sin Moder, ligesom hun efter atter at have sin
Søn hos sig.

[1] Georg Brandes: Samlede Skrifter, I Bd. S. 512.
[2] Prosaiske Skrifter, XI Bd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free