Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frihedens og den ældre Heibergs Periode o. s. v. Ved Moderens Død saa
det næsten ud, som om han maatte opgive at blive Student, skjønt han
imidlertid havde opnaaet Metropolitanskolens Stipendium, men til sit Held
fandt han en virksom Velgjører i den ansete Grosserer, senere Etatsraad
og Redaktør af "Berlingske Tidende", M. L. Nathanson, der ydede ham
den fornødne Understøttelse til at fortsætte Studeringerne, og i hvis Hus
han blev en daglig Gjæst.
I en meget tidlig Alder kom Henrik Hertz til Bevidsthed om sine
digteriske Anlæg. "Saa vidt jeg erindrer," hedder det i "Autobiographiske
Meddelelser", "ansaae jeg det fra mit 11te Aar, eller saa omtrent, for en
afgjort Sag, at jeg kunde skrive Vers. Da min Broder derfor engang gav
mig en Opgave i Dansk, besvarede jeg den i en lille Comedie med indflettede
Sange, om hvilke sidste min Broder paastod, at de maatte være
skrevne ud af en Bog, hvilket dog ikke var skeet mig bevidst." I sine
sidste Skoleaar blev Henrik Hertz Medlem af et "poetisk Societet", som
han havde oprettet sammen med nogle af sine Meddisciple, og i hvilket
man oplæste egne Poesier og deklamerede udenad lærte Digte eller Scener,
især af Oehlenschlägers Tragedier; senere forsøgte man ogsaa at holde
smaa latinske Taler. Om sine egne lyriske Digte fra denne tidlige Periode
fortæller Hertz, at især Ingemann en Tid lang havde overvejende Indflydelse
paa ham. Han følte sig fængslet af det skjønne Udtryk, de allegoriske
Billeder, hvormed denne Digter smykkede sin Poesi. "Men denne saa
individuelle Retning," hedder det videre, "der ikke var mig gavnlig og tilsidst
dadledes af mine Venner, gav snart Plads for andre. Oehlenschläger
og Grundtvig havde jeg alt længe beundret. Jeg sværmede, som mange
Andre dengang; for nordisk Mythologi og Poesi, excerperede Alt, hvad jeg
kunde overkomme derhen hørende, og bivaanede siden meget flittigt Finn
Magnussons Forelæsninger. At Shakespeare, da jeg i Foersoms Oversættelse
blev bekjendt med ham, gjorde et ubeskriveligt Indtryk paa mig,
behøver jeg ikke at forsikre. Han og Staffeldt havde mest Indflydelse paa
mig i denne min første Digterperiodes Slutning. Paa faa Undtagelser nær
vare alle disse Ungdoms-Digte af en tungsindig Tone."
Hertz blev Student 1817 og tog Aaret efter den filosofiske Examen,
begge med første Karakter. Dernæst meldte sig Spørgsmaalet om det
Embedsstudium, der skulde vælges, og Hertz havde mest Lyst til at studere
Teologi, fordi han mente, at poetiske Sysler lettest lod sig forene dermed.
Vel nærmest af praktiske Grunde bestemte han sig ikke desmindre for det
juridiske Studium, men da han valgte det uden Lyst eller uden Følelsen af
det rette Kald dertil, gik det kun langsomt frem med Studeringerne. Desuden
maatte han nu samtidig paatage sig en Mængde Informationer,
hvorved hans Tid optoges eller splittedes. Dermed gik nu Aar efter Aar,
uden at nogen Examen blev taget, hvad der tilsidst blev ham "en Kilde til
utrolige Lidelser og Selvbebrejdelser". Under disse Omstændigheder gav
han sig en Tid lang kun lidet af med Digtekunsten, men studerede til
Gjengjæld med megen Iver Adskilligt, som stod i Forbindelse dermed, deriblandt
alt; hvad der hørte til Persernes Mytologi og Literaturhistorie.
Poesien lokkede ham bestandigt, og han "var nærved at befinde sig som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
