- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:309

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomasine Gyllembourg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Thomasine Christine Buntzen var, som ovenfor omtalt, Datter af
Mægler og Dispachør Buntzen og blev født i Kjøbenhavn den 9de Novbr. 1773.
Om Dispachør Buntzen fortæller Johanne Luise Heiberg[1]: "Han var en
eiendommelig, original Natur, et Slags Genie, der ved Siden af sine egentlige
Forretninger gav sig af med alle Slags Dilettantismer i Kunst og Videnskab.
Han studerede lidenskabeligt Astronomie og sleb selv Glassene til sine Kikkerter,
havde et heelt Dreierværksted og forarbeidede mange smukke Sager
i Elfenbeen. Af Characteer var han hjertensgod og høist paalidelig i alle
Forhold." Han var to Gange gift, og med sin anden Hustru havde han
en Søn, der døde som Barn, og fire Døtre, hvoraf Thomasine var den
ældste. Børnene var endnu smaa, da de mistede deres Moder. Dispachør
Buntzen levede nu som Enkemand med sine fire Døtre, der opvoxede i et
godt og velhavende Hjem og nød den omhyggeligste Opdragelse, der kunde
skaffes dem. Thomasine Buntzen røbede tidligt udmærkede Evner, hvilket
foranledigede hendes Fader til at beklage, at hun ikke var bleven en Dreng,
men forøvrigt hedder det, at hun mindst af alt lignede en Dreng. "Hun
var stille, overordenlig undseelig, blufærdig og tilbagetrukken i sig selv.
Fra sin tidligste Barndom kæmpede hun i Stilhed med mange religiøse
Tanker, som hendes glødende Phantasie snart henryktes af, snart martredes
ved. Men desuagtet sprudlede den ofte af et barnligt overgivent Lune.
Med et Hjerte saa blødt som Vox, og med en overordentlig Trang til Kjærlighed,
elskede hun alt, som kom i hendes Nærhed, saavel Mennesker som
Dyr. Med lidenskabeligt Sværmeri levede Mindet om hendes Moder i hendes
Sjæl, og hun udbrød ofte som ældre: "Ak, havde jeg beholdt min herlige
Moder, da havde Meget været anderledes"."

Til de daglige Gjæster i det velstaaende Buntzenske Hjem hørte Digteren
Peter Andreas Heiberg, der havde indvilliget i at give Husets unge Døtre
Undervisning i Tysk, Fransk og Italiensk. Da denne Sprogundervisning
havde varet et Par Aar, overraskede P. A. Heiberg Familien ved at fri til
den ældste Datter, Thomasine, og fik uden Betænkning baade hendes og
Faderens Ja. Et Aars Tid efter, i 1790, stod Brylluppet. Thomasine
Buntzen var 17 Aar, Heiberg 32. Ægteskabet varede henved ti Aat og
endte som bekjendt med P. A. Heibergs Landsforvisning; men det havde i
intet af disse Aar været lykkeligt. Den pur unge Pige havde giftet sig uden
at forstaa eller uden at tænke over, hvad hun indlod sig paa; at den celebre
Digter og Skribent friede til hende, har hun vel nærmest betragtet som en
Ære, der ikke kunde mødes med et Afslag. For hans Vedkommende gjorde
utvivlsomt en forbigaaende erotisk Betagethed af den ganske unge og
smukke Pige Udslaget. Men denne Følelse varede ikke længe. Folk
mente, det var en underlig Ide af den berømte P. A. Heiberg at ægte "en
saadan lille ubetydelig Pige". Selv har han maaske fundet det samme, da
den korte Elskovsrus var forbi. Det synes, som han for det meste har
behandlet hende koldt og overlegent, og hendes varme Hjærte frøs derved.
En Erstatning fandt hun imidlertid, da hun et Aars Tid efter Brylluppet fik


[1] "Peter Andreas Heiberg og Thomasine Gyllembourg, en Beretning støttet paa efterladte Breve" ved Johanne Luise Heiberg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free