Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomasine Gyllembourg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en baade klog og varmblodig Kvindes Brev. Men det blev ikke optaget
saaledes, som hun havde haabet og ventet det. Heibergs Svar er lidenskabeligt,
fortvivlet, hele Brevet usammenhængende og forvirret; der er
intet Spor tilbage af Kulde og Stolthed; han siger: "Du har aldrig havt
nogen, der har elsket Dig inderligere end jeg; Du har ingen, Du faaer
ingen; Forføreren maa vise sig i saa glimrende Lys, som han vil." Det
hedder videre: "Jeg føler i denne Stund, at jeg er i Stand til alting. Jeg
kan glemme alt. Var end dine Forvildelser stegne til den høyest mulige
Grad; det vil intet koste mig at glemme og at elske Dig endnu høyere."
Og endelig bønfalder han hende i de heftigste Udtryk om at opgive sit
Forsæt og "vende om i Tide". Samtidig vedlægger han en Ansøgning til
General-Prokurøren, Konferensraad Chr. Colbjørnsen, om Benaadning for at
kunne vende tilbage til Danmark; han har ikke længer Ro til at blive i
Paris og vil strax afrejse til Hamborg for at oppebie Svarene paa Brevet til
sin Hustru og Ansøgningen til den danske Regering.
Thomasine Heiberg fastholdt sin Beslutning om Skilsmisse, og den
indsendte Ansøgning om Ophævelse af hendes Ægtefælles Landsforvisning
blev afslaaet. Her er det mørke Punkt i dette Ægteskabsdrama, idet det
blev en medvirkende Aarsag til, at P. A. Heiberg aldrig kom tilbage til
Danmark. Brevene fra hin Periode viser, hvor dybt fortvivlet og oprevet
han var. Han gav sit Samtykke til Ophævelsen af Ægteskabet, men samtidig
ansøgte han Regeringen om at maatte vende tilbage til Danmark mod
at hensættes i Fængsel for Livstid, for at han selv kunde undervise og
opdrage sin Søn, den eneste Naade, som han nu bad om. Ogsaa dette blev
afslaaet. I det sidste Brev til sin fraskilte Hustru skriver P. A. Heiberg
med en lidenskabelig Bitterhed, der ikke længer kjender til Mildhed og Tilgivelse,
og allerede forinden har han - som Betingelse for sit Samtykke
til Skilsmissen - forlangt, at hun skal frasige sig al Raadighed og Disposition
over deres Søn og overlade ham uindskrænket i hans Hænder.
Da Ansøgningen om Benaadning var afslaaet, kom det til et fuldstændigt
Brud mellem de forhenværende Ægtefæller; al Brevvexling mellem dem ophørte - og
gjenoptoges først mange Aar efter, da Tiden havde besværget
de heftige Storme. Johan Ludvig kom - som tidligere omtalt - først i
Huset hos Rahbeks og derpaa til en Søster af Fru Gyllembourg.
I Ægteskabet med sin anden Mand levede Fru Gyllembourg fjorten
lykkelige Aar; de første Aar boede de paa Gaarden Ruhedal i Sorø Amt,
hvorefter de flyttede til Kjøbenhavn, og da der samtidig var indtraadt en
gunstig Forandring i deres økonomiske Kaar, førte de her et meget selskabeligt
Hus, saaledes som J. L. Heiberg fortæller derom i sine ovenfor
citerede autobiografiske Fragmenter. Mellem Baron Gyllembourg-Ehrensvärd og
hans Stedsøn herskede der et hjærteligt og fortroligt Forhold, men
saa længe Gyllembourg levede, modsatte P. A. Heiberg sig paa det bestemteste,
at Johan Ludvig tog Ophold hos sin Moder - et Forbud, der i
lige høj Grad pinte Moder og Søn.
1815 døde Baron Gyllembourg, og da det viste sig, at Husets pekuniære
Status ikke var saa solid, som man havde troet, maatte Fru Gyllembourg
opgive sit Hjem, sælge, hvad der var at sælge, og indrette sig et nyt Hjem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
