Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomasine Gyllembourg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begavelse i hvilkensomhelst Retning satte hun over disse. Ziirlig indtil
Pedanteri formaaede hun at udbrede en Hyggelighed omkring sig, som
neppe er overtruffen af Nogen; Skjønhedssandsen i det huuslige Liv var saa
udviklet hos hende, at den kastede sit Skjær over Alt, som omgav hende.
Det simpleste Maaltid fik et vist festligt Præg ved hendes Orden og Omhu,
og Vennerne, som hun samlede om sit Bord, følte sig altid oplivede og
meddeelsomme. Det fint uddannede psychologiske Blik, hvorom Novellerne
noksom vidne, gjorde, at hun let og hurtigt gjennemskuede de menneskelige
Svagheder, og ikke Mange, med hvem hun kom i Berøring, gik ukjendt fra
hende. Alligevel hørte man aldrig skarpe Domme, bittre Bemærkninger
over Andre af hendes Mund; tværtimod, hun havde et eget Talent til at
finde Undskyldninger selv for grove anstødelige Feil og Lyder hos Andre.
Det var derfor just ikke Enhvers Sag i hende at ane Forfatteren med den
bestemt udprægede Livsanskuelse, den skarpe Betragter af Menneskenes
Daarskaber og Feil; hun nænnede ligesom ikke at meddele Andre, hvad hun
saae og gjennemskuede; hun taug og gjemte alle de Iagttagelser, som Berørelsen
med Andre gav hende Leilighed til, gjemte alle disse Betragtninger
og Erfaringer for sin Sjæls stille Overveielse, indtil hendes Indre ikke længer
kunde rumme dem; da udsprang de levende Skikkelser i Novellerne, i hvis
Mund hun udtalte, hvad der længe havde været gjennemarbeidet i hendes
stille Tanker ..."
Fru Gyllembourgs Noveller vandt ikke blot udelt Beundring og Yndest
hos Datidens almindelige Læsere, men ogsaa blandt dens betydeligste
Aander. Saa vidt forskjellige Personligheder som Poul Møller og Søren
Kierkegaard ydede lige uforbeholdent Forf. deres Anerkjendelse. Men ingen
har givet en sandere og mere træffende Karakteristik af dette Forfatterskab
end Fru Gyllembourg selv, hvor hun siger om sine Noveller (i Brevet til
Herr Celestinus): "De bære Præget af den Jord, hvoraf de ere udsprungne.
De ere Frugter af Livet, ikke af Lærdom og dybe Studier. Det huuslige
og selskabelige Liv, de individuelle Forhold og Indviklinger ere den Kreds,
hvorfra de ere hentede, og jeg tilstaaer oprigtig, at jeg tillægger disse
huuslige og daglige Forhold en stor Vigtighed. De ere for alle Mennesker
det Nærmeste, for alle Mennesker den Kilde, hvorfra deres Lykke og Ulykke
udspringer, ja ikke blot deres Lykke og Ulykke, men som oftest deres
Dyder og Laster. Jeg indseer vel, at der gives mere ophøiede Emner, men
det forekommer mig, som om disse let kunde føre udenfor Novellens
Grændser, og ialfald drømmer jeg ikke om at kunne flyve som Ørnen til
de Regioner, hvorhen det uvæbnede Øie ikke kan følge; men Forfatteren til
en Hverdags-Historie bygger som Svalen paa Menneskenes Huse, og istemmer
der sin fordringsløse Sang ..."
Fru Gyllembourgs sidste Novelle var "To Tidsaldere", der udkom
1845, og hun var da allerede to og halvfjerdsindstyve Aar, men hun levede
endnu elleve Aar fredeligt og lykkeligt i sin Søns Hus, og døde den 2den
Juli 1856, 83 Aar gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
