- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:321

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carl Bernhard (A. N. de Saint Aubain)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det fortrolige Samliv med den Heibergske Kreds vakte Lysten hos ham
til at blive Forfatter, og i 1828 - tredive Aar gammel - debuterede han
med Novellen "Nummer Syv", der fremkom i J. L. Heibergs "Flyvende
Post". Nogle Aar efter (1834) skrev han den større Novelle "Et Aar i
Kjøbenhavn",
der ligeledes udkom under Heibergs Ægide, under Pseudonymet
Carl Bernhard, det Navn, under hvilket han udgav alle sine
følgende Arbejder, og som han med en vis Pertentlighed, der var ejendommelig
for hele hans Væsen, holdt strængt adskilt fra sit private Liv. Der
fulgte nu hurtig efter hinanden en hel Række Nutidsfortællinger af ulige
Værd. I 1835 "Dagvognen", 1836 den elskværdigt og muntert fortalte Novelle "Commissionæren", samme Aar "Børneballet", 1837 "Tante
Franciska",
"Skjødesynderne" og "Lykkens Yndling", 1839 "Et
Ordsprog"
o. s. fr.

illustration placeholder
Carl Bernhard.


Den omfangsrige Novelle "Lykkens Yndling" satte paa en vis Maade Skjel i
Carl Bernhards Produktion, idet den i høj Grad vandt Yndest hos Datidens Publikum og
fæstnede Forfatterens literære Position. Handlingen foregaar i den
fornemme Verden, mellem Adelsfolk og Diplomater. Helten, en ung
Student, forelsker sig i en Dame af højtstaaende Adel og vinder trods
de forskjellige Samfundssfærer, de tilhøre, hendes Hjærte og Løftet om
hendes Haand. Men paa Kulminationspunktet af deres Lykke, medens
de er undervejs til det fremmede Land under Sydens Himmel, hvor
de vil grunde deres ægteskabelige
Paradis, forliser det Skib, paa hvilket de er ombord, og Bryst mod Bryst
finder de Døden i Bølgerne.

Det var Romantik i højeste Potens; men det var dog ikke derved alene,
at Novellen vandt Datidens Yndest; det skyldtes lige saa meget, hvad man
nu til Dags kalder "Milieuet", den fornemme, glansfulde Verden, hvori
Læserne kom til at kigge ind. For Nutidslæsere har denne Carl Bernhardske
Novelle derimod en anden og bedre Værdi, nemlig den, at man fornemmer,
Forfatteren har følt og levet med sin Helt og meddelt ham sine egne
Drømme, Forhaabninger og Illusioner.

I 1841 udkom den første af Carl Bernhards historiske Romaner:
"Gamle Minder", der behandler et saa interessant Emne som den danske
Hofrevolution, hvori Caroline Mathilde og Struensee er Hovedpersonerne.
Gjennem mundtlige Overleveringer fra sin Farmoder havde Saint-Aubain
erhvervet sig et ikke ringe Kjendskab til denne Periode, og Romanen er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free