- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:327

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Winther

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smukke og begavede Døtre tjente end mere til at opflamme Digterilden i
de unge Hjærter. Der var dog ingen Rivalisering mellem dem; thi medens
Poul Møller, som tidligere fortalt, havde forelsket sig i Margrethe Bloch,
sværmede hans Ven for en af hendes yngre Søstre.

De lykkelige Aar i Nykjøbing Rektorbolig og Kjøbelev Præstegaard afbrødes
1815, da Chr. Winther dimitteredes til Universitetet. Hen ved tre Aar
i Forvejen var hans Stedbroder Poul Møller bleven dimitteret.

illustration placeholder
Regensens Gaard.


Chr. Winther kom til Kjøbenhavn som en livsglad, nittenaarig Student,
smuk af Ydre, indtagende af Væsen og Manerer, maaske ogsaa en Smule
lapset, men tillige med allerede stærke Glimt af et umiddelbart poetisk
Gemyt, der maatte give hans Person særlig Tiltrækning. Studenterverdenen
og det kjøbenhavnske Selskabsliv tog ham snart fangen, og begge Steder
var han en velset Gjæst. Han stiftede Bekjendtskab med Hauch og J. L.
Heiberg, kom ogsaa i "Bakkehuset" og var meget yndet af Kamma Rahbek,
for hvem han undertiden læste højt. Under Striden mellem Baggesen og
Oehlenschläger sluttede han sig begejstret til den sidstnævnte - "Helge" var
jo udkommet Aaret før han blev Student - og overhovedet var hans Yndlingsdigtere
Goethe og Oehlenschläger. Men under alt dette havde det kun
ringe Fremgang med det teologiske Studium, som han pligtskyldig var
begyndt paa. Han gav lidt Undervisning, var en lille Tid Lærer ved
Borgerdydskolen paa Christianshavn; men da han var en yderst slet Økonom,
slog hans Indtægter daarlig til, og i Begyndelsen af Aaret 1816 vendte han
tilbage til Kjøbelev for at kunne dyrke sit teologiske Studium med mere
Alvor, end han havde fundet Lejlighed til under sit muntre Hovedstadsliv.

I Efteraaret 1818 kom han tilbage til Kjøbenhavn, og da han imidlertid
havde faaet Regens, tog han med dobbelt Lyst Del i Studenterlivet. Der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free