Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Christian Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
existerede endnu ikke nogen Studenterforening, og ældre og yngre Akademikere
holdt deres Gilder under det mægtige Lindetræ i Regensgaarden.
Til et saadant Gilde, under hvilket Foreningen blev stiftet, skrev Chr. Winther
den 5te Juni 1820 Studentersangen:
"Her under Nathimlens rolige Skygge."
Med det navnkundige Kor:
"Herrer vi ere i Aandernes Rige,
Vi er den Stamme, som evigt skal staa!"
Det var det første Digt, Chr. Winther lod trykke, og det varede endnu
nogen Tid, før han kunde faa Mod til at udgive, hvad han skrev. Saa
ringe Tillid havde han til sig selv, at han flere Gange brændte en Hoben
Manuskripter, og ved en enkelt Lejlighed var der nærved at gaa saa prægtige
Ting tabt som nogle af "Træsnittene", der i det yderste Øjeblik reddedes
af Poul Møller, som tilfældig kom til Stede og saâ, hvad hans Stedbroder
stod i Begreb med at tilintetgøre. Faa samme Tid nærede Chr. Winther
en levende Interesse for Teatret og tænkte for Alvor paa at blive
Skuespiller - en Tanke, som han først flere Aar efter definitivt opgav. Det
gik stadig smaat fremad med Embedsstudiet, og for at skaffe sig de nødvendige
Existensmidler underviste han dels privat, dels i det v. Westenske Institut,
hvor den senere Biskop, Dr. theol. H. L. Martensen og den tilkommende
Skuespiller Vilhelm Holst var blandt hans Elever. Selskabslivet og
Studenterkammeraterne lagde stærkt Beslag paa ham - forelsket var han saare
hyppigt - og paa Grund af de mange Distraktioner vedblev der at være
lange Udsigter til den teologiske Attestats. Under disse Omstændigheder
blev der omsider truffet den Bestemmelse, at han skulde rejse hjem til
Kjøbelev Præstegaard for at tilendebringe sine Studeringer. Det var kun
modstræbende, at han gik ind derpaa, men da han først var kommen hjem,
gik det helt godt - hvor meget han end længtes efter Studentervennerne
- og han blev nu i Kjøbelev fra Sommeren 1821 til Efteraaret 1824 og
læste ret flittig under sin Stedfaders Vejledning. Der var godt og hyggeligt
at være i den gammeldags Præstegaard, hvor Sønnernes Venner og Døtrenes
Veninder var jævnlige Gjæster, og hvor man derfor havde fuldt op af Spas
og Munterhed, vel endogsaa mere end den elskværdige, men alvorlige og
lærde Præstemand skjøttede om, især da hans Hustru i disse Aar led af en
tiltagende Svagelighed, der nu og da kastede sin Skygge over det glade
Ungdomsliv i Præstegaarden.
Samlivet med den lollandske Almue, som Chr. Winther traf ved
Bøndergilderne og lignende Lejligheder, Naturglæden, som han følte,
hvorsomhelst han færdedes i et dansk Landskab, og vel ogsaa de erotiske
Oplevelser, som fulgte ham allevegne - alt dette gav rigelig Næring for
hans Digtersnille, og adskillige Poesier synes at hidrøre fra Opholdet i
Kjøbelev. Med god Grund anføres det saaledes, at flere af de berømte
"Træsnit" er skrevne i Kjøbelev, og at disse Digte ikke er sjællandske, men
lollandske[1]. Et Digt, der ligeledes antages at stamme fra denne Periode,
[1] Nic. Bøgh: "Chr. Winther, Et Livsbillede", I Bd. S. 235.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0434.html
