Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til den Elskede, nogle Maaneder efter at hun havde fyldt sit sextende Aar.
Fra det samme Tidsrum foreligger saa berømte Digte som "Ridder Kalv",
Træsnittene "Svend og Inger", "Asbjørn og Thora", "Martin og Marie",
"Erik og Ellen", endvidere "Flugten til Amerika", "Sauvegarden",
"Elskovsseglet", og desuden Prosafortællingerne "Et Rejse-Æventyr"
og "Hesteprangeren".
Alle disse Poesier, og mange flere, var spredte rundt om i kjøbenhavnske Blade, Nytaarsgaver og Tidsskrifter, og Chr. Winther havde derigjennem vundet et anerkjendt Navn som Digter, da han omsider - 32 Aar
gammel - besluttede at udgive sin første Samling "Digte", der udkom i
Foraaret 1828. Den indeholder - foruden "Flyv, Fugl, flyv", "Ridder
Kalv" o. s. v. - Størsteparten af "Træsnittene" og fandt fra alle Sider den
hjærteligste Modtagelse, idet Indholdet betegnes som ægte "danske Digte,
skrevne for det danske Folk". Om "Træsnittene" hedder det, at de er
"skaaret i indenlandsk Træ", og de ville "hverken smelte eller synke tilbunds, om ogsaa Digterbaaden skulde kæntre".
At et Digterskib som Chr. Winthers skulde forlise, var der dog ingen
Fare for. 1832 udkom "Digte, gamle og ny", en forøget Udgave af
Digtene fra 1828, der modtoges med endnu varmere Paaskjønnelse. "Dansk
Literaturtidende" siger: "Denne Digter udmærker sig ved et saare heldigt
Blik for det Eiendommelige i det danske Folkeliv; han er original, kjærnefuld
og simpel-skjøn."
Forinden den ny Udgave af "Digte" var udkommet, havde et og andet
forandret sig i Chr. Winthers Livsforhold. I Begyndelsen af 1830 mistede
han sin Moder, hvem han altid havde omfattet med øm, sønlig Kjærlighed,
og hvis Død han derfor følte som et dybt og uerstatteligt Tab. Nogle
Maaneder i Forvejen var hans Farbroder, Præsten Rasmus Winther i Nykjøbing paa Falster, afgaaet ved Døden, og ogsaa dette Dødsfald kom til
at gribe ind i hans Liv, om end paa en helt anden Maade. Han arvede
Størsteparten af sin Onkels Formue, en efter datidige Forhold ret betydelig
Kapital, og med den Letsindighed, ikke mindst i finansielle Anliggender,
der er et ikke sjældent Særkjende for Poeter, satte Chr. Winther sin pludselig erhvervede Formue til i Løbet af kort Tid. Umiddelbart efter sin
Moders Død synes han med større Alvor end nogensinde før at have tænkt
paa at blive Præst - i Foraaret 1830 holdt han sin Dimisprædiken i Vartov
Kirke - men Beslutningen blev Opgiven ligesaa pludselig som den var
tagen, og dette skyldtes utvivlsomt den Arv, der var tilfalden ham, og som
nu fristede ham til at nyde Livet i stærkere og fuldere Drag, end han hidtil
havde kunnet gjøre det. Kjærlighedssorg led han ogsaa af paa dette Tidspunkt, og i Sommeren 1830 forlod han Kjøbenhavn, indkasserede sin Arv
i Nykjøbing, og efter et Besøg hos Familien i Kjøbelev drog han i September
Maaned ud paa sin Udenlandsrejse, der havde Italien til Maal.
Rejsen gik gjennem Tyskland, over München til Florents og derfra til
Rom. Han gav mange Penge ud, indskrev sig i Hotellerne som "Baron
de Winther", holdt aabent Bord for sine Venner blandt de skandinaviske
og tyske Kunstnere, kjøbte kostbare Stene og Guldsmedearbejder og levede
i det hele som Grandseigneur. Efter et halvt Aars Ophold i den evige Stad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
