Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor han især sluttede sig til Thorvaldsen, Küchler og Digteren Ludvig
Bødtcher - til den sidstnævnte stod han i nært Venskabsforhold - rejste
han til Neapel, blev der et Par Maaneder og vendte saa tilbage til Rom.
Men allerede kort efter drog han videre til Florents, hvor han atter en lille
Tid slog sig til Ro, indtil han i August Maaned lagde Vejen nordpaa over
Milano og Strassburg, og i September 1831 var han igjen hjemme i Kjøbenhavn. Rejsen, som Chr. Winther fint og skæmtefuldt har skildret i Digtet
"De høje Steder, Brev fra Strassburg", havde saaledes kun varet et
Aar og havt det negative Resultat, at han allerede havde brugt Størsteparten
af sin Kapital, medens han til Gjengjæld havde beriget sig med mangfoldige
Indtryk, studeret italienske Digtere og italiensk Sprog og skrevet endel
Poesier, bl. a. det ypperlige Digt: "I et romersk Osteri", i hvilket Idé
og Sceneri er lige mesterligt gjennemført. Under Opholdet i Rom havde
han desuden lagt Planen til en episk Digtning "Judith", som han vilde
skrive paa Tysk, men hvoraf kun det første Afsnit blev færdigt; dette Brudstykke blev flere Aar efter oversat af H. P. Holst.
Det har sikkert ikke været nogen ganske let Overgang for Chr. Winther
at komme tilbage til Kjøbenhavn efter den italienske Rejse. Kun en kort
Tid efter Hjemkomsten varede Resterne af Arven, og der paafulgte en Periode, i hvilken Digteren hjemsøgtes haardt af Kjærlighedssorg og Pengenød.
Sin bedste eller eneste Opmuntring fandt han i Studenterforeningen, blandt
hvis faste Stamgjæster han næppe savnedes en eneste Dag. Trods forskjellig
Modgang, som disse Aar bragte, svigtede hans poetiske Snille ham dog ikke.
T den nærmeste Tid efter Romarejsen skrev han Træsnittene "Rudolf og
Bertha" og "Jacob og Lone", den versificerede Fortælling "Doris og
Fætter Jean", Sangen "Til de danske Kvinder" ("Hvis Danmark havde
Bjerg og Fjeld") o. m. a. De fik Plads i "Digte, gamle og ny" (1832), tilligemed "Matrosen", "Min Moster og jeg", "Rosen" og "Kongens
Skygge". 1835 udkom "Nogle Digte", der indeholder bl. a. saa prægtige
Poesier som de versificerede Fortællinger "Alfens Brud", "De to Kusiner",
"Ringens Indskrift", "Annette" samt Digtet "Sjælland", der var
paabegyndt under Opholdet i Rom. Heri findes ogsaa optagen "Aftenmøde", "Flugten til Amerika" og "Dandsen i Skoven". Hvor betydelig denne Digtsamling end var, mødte den dog fra en enkelt Side -
Chr. Wilsters - en ret uvillig og smaalig Kritik, som gik Chr. Winther
nær til Hjærte og tilskyndede Poul Møller til at tage sin Halvbroders Parti,
hvilket gav Anledning til en hidsig Polemik mellem Chr. Wilster og Poul
Møller. Chr. Winther havde dog næppe havt dette Forsvar nødigt; den
Yndest, han nød i den danske Læseverden, kunde ikke rokkes af en enkelt
uvillig Anmeldelse. Værre var det, at hans Sindsstemning i denne Periode
lod adskilligt tilbage at ønske; han følte sig mismodig, tvivlede om sine
Evner og var i højeste Grad utilfreds med sig selv. I et Brev til en af
sine Venner skriver han: "En saa fortørret Hjærne, et saa sammenskrumpet
Hjærte, som jeg slæber med mig, hvor jeg færdes, kan aldrig mere befrugtes,
end ikke af det rigeste Stof ... Jeg kjender mig selv og min Usselhed
altfor vel til, at jeg ikke stundom næsten skulde fortvivle, naar jeg ret
betænker alt Sligt. Undskyld, at jeg er kommen paa dette Kapitel, men jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
