Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Winther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kan forsikre Dig: naar man - som jeg - virkelig føler sig et Intet,
efter engang forhen at have troet sig Noget, saa er det en ganske egen
Fortvivlelsens Vellyst engang imellem at tale reent ud af Posen (Gaaseposen)
derom ..." En letsindig, halvvejs paa Trods indgaaet Forlovelse, som
han hævede efter et Par Aars Forløb, skulde heller ikke hjælpe til at løfte
hans Stemning. Naar Mismodet og Utilfredsheden truede med at overmande
ham, søgte han i disse Aar hjem til sin Stedfader, den gamle Dr. Rasmus
Møller, der imidlertid var bleven Biskop over Lolland-Falsters Stift, og i
Maribo Bispegaard fandt han da den Hvile og Ro, han trængte til. Det
hedder i et af hans Breve fra den Tid (Febr. 1837): "... Jeg sidder her i
et Kvist- eller Loftskammer, overalt paneleret og hvidt anstrøget, Gardinerne
om Sengen ere hvide; der staaer en Sopha, en gammeldags Kakkelovn
rumler lysteligt; Solen skinner herind, og udenfor, saavelsom i mit Hjærte,
er - idetmindste tilsyneladende - en dyb Sabbats-Rolighed, som gjør mig
usigelig godt. Hvis ikke udvortes Omstændigheder støder til, haaber jeg at
faa bestilt Noget herovre; thi vort Liv gaaer regelmæssigt ... og jeg kan
være alene, naar jeg vil ..."
I 1839 udgav Chr. Winther de to Fortællinger: "Et Rejse-Æventyr"
og "Hesteprangeren", der begge tidligere havde været trykt. I 1840 udkom
"Sang og Sagn", af hvis Indhold maa fremhæves "Mathildes Hænder",
"Ravnens Qvide", "Violinspilleren ved Kilden", "Sangerens
Lykke", "En Ven", "En Novelle", og samme Aar den lille Samling
"Haandtegninger", indeholdende "Kong Saul og Sangeren", "Hjærtesorg", "To Elskende" og "Ridderen og hans Datter". I begge de
nævnte Digtsamlinger røber sig den Melankoli, der har grebet Digterens Sind,
og som giver sig Udtryk i mørkere og mere vemodsfulde Toner, end der
tidligere har lydt i hans Poesi. I Indledningsdigtet til "Haandtegninger"
siger han:
"Jeg tegnede, men, ak! saa smaat
Sig hvert et Træk fremstilled;
Jeg maled - men kun Graat i Graat
Afpræged sig hvert Billed.
Thi, ak! hver Blomst, jeg rører ved,
Brat Glands og Duft forlade.
Det er min Lod! - Med Skaansomhed
Modtag de blege Blade."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
