- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:340

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Winther

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nødtes til gjentagne Gange, endogsaa efter at han var kommen
forbi Støvets Aar, at tage Ophold med sin Familie i Paris, hvor han
befandt sig alt andet end vel. Saa livslysten, som han, trods alt,
vedblev at være, følte han sig tilmed mere end almindelig nedtrykt af den
legemlige Svaghed, som naturligt maatte følge med hans høje Alder.
Han vilde sikkert have fundet sig bedre deri, dersom han i sine sidste
Aar havde kunnet faa Lov til uforstyrret at blive hjemme i det Land,
som han elskede, og hvis Natur han havde skildret som ingen anden;
men af kjærlig Hensynsfuldhed mod sine Nærmeste føjede han sig og gav
efter. Og saaledes gik det til, at Chr. Winther tilbragte sin sidste
Levetid i Paris og døde der, over 80 Aar gammel, den 30te Decbr. 1876.
Hans Lig førtes til Danmark og jordfæstedes paa Søetatens Kirkegaard.
Plougs Sang ved Jordefærden begynder med følgende Vers:

"Folmer Sangers lette Fjed
naa’de Pilgrimfærdens Ende,
og den gyldne Cithar gled,
stum og brusten, ham af Hænde;
men den Tonestrøm, der flød
klar og liflig fra dens Strenge,
langt udover Grav og Død
ruller gjennem Danmarks Vænge.

Al den Ynde, Duft og Glands,
Sprogets Urtehave rummer,
bandt han i Buket og Krands,
bar han frem i blanke Kummer.
Rosenstrø’t var ej hans Vej;
saaret selv af Livets Vaande,
har han skabt en Rosenmaj,
som ej dør for Vintrens Aande.’


Selv havde han en Gang sunget (i Digtet "Sjælland"):

"Naar Alting er til Ende,
Og Natten stunder til,
Naar slukket er i Mulmet
Livssolens Straalespil, -
Ak, kunde jeg da lægge
Til Ro mig i din Eng,
Dit Grønsværtæppe trække
Over mig og min Seng!"


illustration placeholder
Christian Winther.

Efter et Litografi.


Dette var alt, hvad han ønskede sig efter sin Død - ikke Visheden om
Navnkundighed, men Engens bløde Grønsværtæppe over sin Grav. Hele
sit Liv havde han været fintfølende beskeden, skyet al officiel Anerkjendelse
og med næsten ængstelig Varsomhed undgaaet at stille sin Person frem.
Da der blev Tale om at fejre hans 70-Aars Fødselsdag, afværgede han
Planerne om en saadan offentlig Hyldest ved at indrykke i "Fædrelandet"

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free