Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
 |
Emil Aarestrups Haandskrift.
Postscriptum til et Rimbrev fra Digteren, dateret Saxkjøbing 16de Jan. 1839.
(Originalen tilh. den Abrahams’ske Autografsamling i det store kgl. Bibliotek.) |
Samlingen indeholder saa udmærkede Ting
som det smukke og mandige Digt "Luca
Signorelli", den morsomme og
gratiøse "Sidskensang",
den yndefuldt tegnede Idyl "Et Aftensuk", med
de ofte citerede Begyndelsesstrofer:
"End blegrødt af Solen
Og blankt ligger Vandet;
I Baaden en Fisker
Sees glide fra Landet.
Hans Pjalter forskjønnes
I Havfladens Speil -
Der er Sølv om hans Aare
Og Guld i hans Seil."
Endvidere den velkjendte "Nøddevise" ("iSkov,
hvor Bøssen knalder"), den ligesaa kjendte Vise om
"Torsten og Trine", det kraftigt og ejendommeligt
formede Digt: "Skjøn Ellens Elsker" - et af
Aarestrups allerbedste - og endelig en Række,
snart glødende, snart kaade erotiske Poesier som
"Stævnemødet", "Til en Veninde" ("Der er en
Trolddom paa din Læbe"), "Var det Synd", "Pater
Hugo", "Ritorneller", "Erotiske Situationer",
og deriblandt nu og da et mørkt og tungt Digt
som "Enken", "Mary", "Ulykken rammer
Alle". Blot et ganske lille Digt som "Gunløde"
er Mønster paa den Ynde og Velklang, Aarestrup
raadede over, og den legende Lethed, hvormed
han formede sine Vers:
"Jeg elsker den hvide,
Den blide Gunløde,
Med Lokkerne bløde,
Med Nøglen ved Side;
Paa Bordet hun sætter
Mig duftende Retter
Og Rosen ved Ruden;
Hun pusler mig Puden
Med sneehvide Hænder;
Hun Lampen mig tænder
De søvnløse Nætter;
Hun vugger paa Armen,
Hun trykker til Barmen
De røde, de bløde
Smaarollinger søde;
Hun hersker som Fruen
I Salen og Stuen,
Hun flytter mig Stolen,
Hun gjemmer mig Kjolen
Og Hatten og Huen;
Hun rækker mig Staven,
Hun bortvifter Fluen -
Med Tiden hun sætter
Mig Urnen paa Graven."
Det tjener ikke til Ære for hin Tid, at Poesier
som disse kunde forblive næsten ganske uænsede.
Bland de Faa, der havde Øje og Øre for deres Værd,
var - foruden Chr. Winther - P. L. Møller, der
med sin sædvanlige Lydhørhed for, hvad betydeligt
Nyt der dukkede op, gav en træffende Karakteristik
af Aarestrups Digtning. Det hedder heri: "Hans
Muse er ikke nogen smægtende Skjønhed. Hun
er ingen nordisk Skjoldmø; hun sværmer ikke
ubetinget for det oprørte Hav og "Stormens Basun"
... Hun viser os ikke et i det Fjerne fortonende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0449.html
