Print (PDF) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS CHRISTIAN ANDERSEN
351
Udvikling, og som det fornuftigviis maa gaae til i denne Verden, beskytter
og fører jeg Dig!" min Skæbne kunde da ikke have være lykkeligere,
klogere og bedre ledet, end den er. Mit Livs Historie vil sige Verden,
hvad den siger mig: der er en kjærlig Gud, der fører Alt til det Bedste!"––––-
Med disse Ord begynder H. C. Andersen sin omfangsrige Selvbiografi,
"Mit Livs Eventyr", der er bleven en næsten ligesaa kjendt Folkebog
som selve Æventyrene. Den udkom i 1855, altsaa da Andersen havde
fyldt sit halvtredsindstyvende Aar, og med god Grund kunde han nu se
tilbage paa sit Liv som et mærkeligt Æventyr, "saa rigt og lyksaligt".
Den fattige Dreng, der var kommen til Verden i en lille Bagstue i Odense,
og som i Ungdomsaarene havde kæmpet sig frem Fod for Fod, var bleven
en højt hædret, verdensberømt Digter. Med sin ringe Ballast af Kundskaber
og dertil med et kejtet og kantet Væsen, der ofte maatte hæmme hans
Sejrsløb, havde han tilsidst naaet en Navnkundighed som kun meget faa
andre Danske. Den var ikke vundet
uden mangehaande Modgang og Fejl-
greb, mange bitre og mismodige øje-
blikke, men vel overstaaet blev det
netop det Islæt, der gjorde hans Liv til et
Æventyr.
Da H. C. Andersen udsendte sin
Selvbiografi, var hans Digterskib
kommet i Havn, ja mere end det: det
laa smykket med vajende Vimpler i
straalende Solskinsvejr. Han følte sig
klar og sikker paa det Felt, hvorfra
hans Berømmelse udgik, og den hjem-
lige Kritik, der havde været lang-
sommere end den fremmede til at
yde hans Geni fuld Anerkjendelse,
begyndte nu villig at bøje sig. Det
kunde jo synes en ret haardnakket
og langvarig Modstand, Andersen
mødte paa sin Digterbane - en Modstand, som forøvrigt langt mere, end
rimeligt var, forbitrede mange Dage af hans Liv. Men man maa ikke se
bort fra, at denne Modstand ikke var ganske uforskyldt. Hans Produktion
var ikke blot i hans første Ungdom, men endnu langt op i Manddorns-
aarene mærkelig uensartet; han forsøgte sig i alle Genrer og ydede ufærdige
og umodne, ofte tillige saare skjødesløst formede Arbejder. Han manglede
i høj Grad Selverkjendelse, naaede den næppe nogensinde helt; men da
han - bevidst eller ubevidst - fandt sig selv i "Æventyrene", skabte han
det geniale. Her var det ikke ham, men Kritiken, der fra først af saa
fejl, og det gjør et underligt Indtryk, naar man nutildags læser, at et anseet
æstetisk Tidsskrift som "Literatur tid en d en" (1836) finder Grund til at
anke over, at Andersens Æventyr mangler moralsk Pointe, ja, den paa-
gjældende Anmelder er end ikke uden Frygt for, at den Fortællemaade,
Digteren har valgt, vil kunne virke skadeligt: "thi Børn maa som sagt
H. C. Andersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
