Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Fodrejsen" gjorde Lykke, blev velvillig anmeldt af J. L. Heiberg i
det mægtige "Maanedsskrift for Litteratur", og Andersen syntes allerede,
at Sejren var vunden. Hans højeste Ønske var jo bleven opfyldt: han var
Student og Digter. Han skrev - i Løbet af faa Dage - den satiriske
Vaudeville "Kjærlighed paa Nicolai Taarn" eller "Hvad siger Parterret"
(opført 1ste Gang den 25. April 1829), og da han nu en Gang
var kommet i Skuddet, gav hans Studenterkammerater Møde i Teatret,
klappede af alle Kræfter og raabte "Forfatteren leve!" skønt det lille dramatiske
Arbejde var højst ubetydeligt og dets Satire over Skæbnetragedierne
ganske forældet.
Ogsaa hans første Samling "Digte" (udk. 1830) modtoges med Bifald
af Publikum; det er for Størstedelen ret umodne og ubetydelige Poesier,
men der findes dog heri det kjønne Digt "De Danske og deres Konge"
("Alt rejser Vintren sit hvide Telt - Med Is ligger store og lille Belt"), Og "Dødningen",
et fyensk Folke-Eventyr, som senere omarbejdedes til "Rejsekammeraten";
det indledes af Forf. med følgende Linier: "Som Barn var det min største
Glæde at høre Eventyr, en stor Deel staae endnu ret levende i min
Erindring, og nogle af disse ere kun lidet eller intet bekjendte; jeg har her
gjenfortalt et, og dersom jeg seer det optaget med Bifald, vil jeg saaledes
behandle flere, og engang levere en Cyclus af danske Folke-Eventyr." -
I Efteraaret 1829 havde Andersen taget den saakaldte anden Examen:
Pkilologicum og Philosophicum, med bedste Karakter, men de mange
velmente Paamindelser, man gav ham om at vælge et Brødstudium, kunde
han ikke beslutte sig til at følge. Han har utvivlsomt havt en naturlig
Følelse af, hvor daarligt han egnede sig til at blive Embedsmand, og
alligevel var der et Øjeblik, hvor han tænkte paa at blive Præst. Han
havde nylig forelsket sig i "to brune Øjne", og den nærmeste Vej til
Brudeskammelen forekom ham at ligge i den gejstlige Retning. Men han
havde ikke Lykken med sig i dette Kjærlighedsforhold; den unge Pige
giftede sig med en anden, og dermed var det for bestandig forbi med alle
Tanker om "Brødstudiet".
I "Phantasier og Skizzer", der udkom 1831, spores en fremtrædende
elegisk Stemning, og et og andet af Digtene hentyder direkte til Digterens
Kjærlighedssorg. I en lille Cyklus med Titlen "Hjertets Melodier" lyder
den første Strofe:
"To brune øine jeg nylig saae,
I dem mit Hjem, min Verden laae,
Der flammede Snillet og Barnets Fred,
Jeg glemmer det aldrig i Evighed!"
"Man har et Sagn - et Eventyr:
Hvert Musling-Dyr,
Der bygger i den dybe, salte Sø,
Naar det har skabt sin Perle, maa det dø.
- O Kjærlighed! Du blev mit Hjerte givet,
Og Perlen koste vil sin Skabning Livet."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
