Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:360 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det var altsaa en ny, bitter Skuffelse. Andersen havde ikke kunnet
rejse bort fra Modgangen; men han havde været i sine Længslers Land, i
Italien; han havde med en Digters Øje og Sind modtaget den Befrugtning,
som var at hente dér, og i Rom undfangede han Ideen til det Arbejde,
der skulde bringe ham hans første virkelige Sejr: Romanen "Improvisatoren".

H. C. Andersen. Tegnet af W. Gertner (1845).

Andersen kom tilbage fra sin Rejse i August 1834, mismodig over
atter at være i Kjøbenhavn, idet han bildte sig ind, at der herhjemme
ventede ham lutter Forfølgelse. I Rom havde han skrevet de første Kapitler
af sin Roman og fortsat den paa Hjemrejsen under et Ophold i
München; nu skrev han videre ude hos Ingemann i Sorø - "paa et lille
Kvistværelse, mellem duftende Linde, med Udsigt til Sø og Skov"
- og endelig sluttede han Bogen, efter at han atter var tagen ind
til Kjøbenhavn. Men skal man tro Digterens egne Ord i "Mit Livs
Eventyr", saa kneb det med at faa en Forlægger, og da Boghandler
Reitzel paatog sig at udgive Romanen, skete det -
efter samme Kilde - kun paa det Vilkaar, at der udgik en
Subskriptionsindbydelse, og at Forfatteren selv maatte se at faa sine
Venner til at tegne sig. -

Der er med Rette blevet gjort opmærksom paa - og ikke
mindst i det værdifulde biografiske Skrift: E. Collins "H. C.
Andersen og det Collinske Huus" - at man med Varsomhed
maa lægge H. C. Andersens egen Fremstilling til Grund for Bedømmelsen
af Digterens Forhold til den samtidige Kritik. Ikke
dermed at forstaa, at H. C. Andersen skulde have fortalt andet, end
hvad der stod for ham som den nøgterne Sandhed; men med hans
sygeligt sensible Gemyt og hans uhyre Trang til uafladelig Anerkendelse
og Roes, antog enhver ublid Kritik i hans Øjne Karakteren af
absolut Fordømmelse og personlig Forfølgelse. Bl. a. var C. Molbech ham
unægtelig en skarp Kritiker, der ikke lagde Fingrene imellem; men det
maa ligeledes erindres, at Andersens Ungdomsarbejder var yderst svage,
fulde af formelle Mangler og dels uharmoniske, dels lidet betydelige i
Indhold. Ingen nægtede fra første Færd af, at der her røbede sig et frodigt
og ejendommeligt Digtertalent, men det var famlende og usikkert, forløftede
sig paa Opgaver, som det ikke magtede at løse, eller som det ikke førte
harmonisk til Ende. Selv kjendte H. C. Andersen hverken sin Begrænsning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>