Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller den Kulmination, hvori han udfoldede sin Genialitet, og denne Mangel
paa Selvkritik blev en væsentlig Aarsag til hans Lidelser og Selvplagerier.
Med "Improvisatoren" (1835) vandt han sit første sikre Fodfæste
som Digter, og denne Gang kom det ikke til at skorte paa uforbeholden
Anerkjendelse. Andersen havde med sit poetiske Gemyts hele Modtagelighed
indsuget det skjønne og festlige, som Italiens Kunst, Natur og Folkeliv
frembød, og idet han af sit eget bevægede Følelsesliv skabte Romanens
Hovedfigur, det unge Geni, der kæmpende baner sig Vej, lagde han den
sydlandsk-brogede Ramme om sin "Improvisator" og fik derved Held til
at udføre et Værk, hvis livfulde Handling og Sceneri fra først til sidst er
inspireret af, hvad han personlig havde set og følt.
"Improvisatoren" blev læst og solgt, nye Oplag maatte trykkes, og
Bogen blev snart efter oversat paa Tysk, Engelsk og Svensk. Andersen
forfulgte, som rimeligt var, det Held, han havde havt med sin Debut som
Romanforfatter, og i de følgende to Aar udkom Romanerne "O. T." (1836) og
"Kun en Spillemand" (1837). Disse to Bøger staar vel ikke fuldt paa
Højde med "Improvisatoren", men de tjente ikke desmindre til at befæste
deres Forfatters Position, idet man ogsaa her sporede en ægte og
umiskjendelig Grebethed af Emnet, især i den sidstnævnte Roman, hvor
Andersen atter fortæller om Geniets Kamp, denne Gang med tragisk Udgang,
medens "O. T." har sine bedste Fortrin ved de levende malte
Scener fra den jydske Hede og Vesterhavsegnen.
Forinden de to sidstnævnte Romaner udkom, havde Andersen - uden
at nogen fæstede synderlig Opmærksomhed derved - lagt den første
Grundsten til den Berømmelse, som skulde bringe hans Navn ud over
Verden og give ham Plads mellem de store i Literaturen. I Aaret 1835
- et Par Maaneder efter "Improvisatorens" Udgivelse - udkom en lille
Bog med Titlen "Eventyr, fortalte for Børn", af H. C. Andersen, indeholdende "Fyrtøjet", "Lille Claus og store Claus", "Prindsessen
paa Ærten" og "Den lille Idas Blomster".
Der er ovenfor anført et Par Citater af den mærkværdig uforstaaende
og bornerte Kritik, hvormed Andersens første Hefte "Eventyr" modtoges.
Som Exempel paa, at Andersen ikke altid havde Uret, naar han betragtede
sig selv som Gjenstand for ubillig og filistrøs Kritik, kan det være værd at
dvæle lidt nærmere ved disse Anmeldelser. "Dansk Literatur-Tidende"
(1836, Nr. 1) skrev: "... Andersens Methode indeholder en Stræben
efter at slaae ind paa den mundtlige Fortællings livligere og mindre ordnede
Foredrag. Molbechs Foredrag er derimod i høieste Grad roligt og
simpelt, og vi kunne ikke andet end give dette sidste Fortrinet, ikke fordi
hiin Stræben er uheldig, men fordi vi mene, at den kun høist ufuldkomment
kan realiseres ... ". Hvorefter Anmelderen yderligere peger paa det Fortrin
hos Molbech, at denne lærer Børnene at henvende deres Opmærksomhed
ogsaa paa de moralske og nyttige Lærdomme, der indeholdes i
Æventyrene.
I et andet Tidsskrift, det ovenfor citerede "Dannora", hedder det:
"... I det mindste vil vist ingen paastaae, at Barnets Takt for Sømmelighed
skærpes, naar det læser om en Prindsesse, der sovende rider paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
