Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Christian Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det Ene i det Andet, at almindeliggøre, at lade Billedet blive Sindbillede,
at gøre Drømmen til Myte, og ved en kunstnerisk Overflytning at forvandle
det enkelte æventyrlige Træk til Brændpunkt for hele Livet ..."
Sin egen Opfattelse af Æventyrene og deres Skæbne formulerer
Andersen med følgende Ord: "... For at stille Læserne paa deres rette
Sted havde jeg, som sagt, betitlet de første Hefter: "Eventyr, fortalte for
Børn"; jeg havde sat mine Smaafortællinger paa Papiret ganske i det Sprog,
med de Udtryk, i hvilke jeg selv mundtlig havde fortalt dem for de Smaa,
og var kommen til den Erkjendelse, at de meest forskjellige Aldere gik
ind derpaa; Børnene morede sig meest ved, hvad jeg vil kalde Staffagen;
den Ældre interesserede sig derimod ved den dybere Idee. Eventyrene
bleve en Læsning for Børn og Voxne, hvilket jeg troer, i vor Tid, er Opgaven
for Den, der vil skrive Eventyr. De begyndte at finde aabne Døre
og aabne Hjerter; og nu udslettede jeg: "fortalte for Børn" og lod følge
tre Hefter "nye Eventyr", hvilke jeg alle selv havde opfundet, og som bleve
optagne herhjemme med al Erkjendelse, jeg kunde ikke ønske en større,
og følte ordentlig Angst derved, en Frygt for, ikke at kunne ved hvert
nyt Hefte hævde en saa opmuntrende Dom ... Som naar man Skridt
for Skridt hugger sig en Vei opad en steil Klippe, havde jeg i Hjemmet
fra en Side hugget mig fremad og saae mig nu indrømmet og erkjendt en
bestemt, sikker Plads i mit Fædrelands Literatur. Denne Erkjendelse og
Mildhed hjemme udrettede mere hos mig end al haard, skaanselløs Critik.
Inden i mig selv blev det klar Dag; der kom en Ro, en Erkjendelse af,
at Alt, selv det Bitre i Livet, havde været nødvendigt for mig til min Ud-
dannelse og Lykke ..."
Andersens Æventyr blev efterhaanden oversat paa de fleste evropæiske
Sprog, hvilket ogsaa var Tilfældet med en stor Del af hans øvrige Arbejder;
særlig i Tyskland og England fik hans Skrifter en overordentlig Udbredelse,
og her fæstnedes hans Navnkundighed, endnu før han havde vundet fuld
Anerkjendelse herhjemme. Paa hans 70aarige Fødselsdag udkom "Historien
om en Moder" i femten Sprog, udg. af Jean Pio og Vilh. Thomsen
(London, Kjøbenhavn, Leipzig 1875). De femten Sprog var: Dansk, Svensk,
Islandsk, Tysk, Plattysk, Hollandsk, Engelsk, Fransk, Spansk, Ny-Græsk,
Russisk, Polsk, Bøhmisk, Ungarsk, Finsk.
I Andersens private Liv er hans mange Rejser et af Hovedmomenterne;
han mente selv, at "Rejselivet var ham den bedste Dannelsens Skole".
Efter den store orientalske Rejse 1840-41 var han flere Gange i Italien, i
1843 atter i Paris, i Sommeren 1844 i Weimar, hvor han blev stærkt
feteret af den storhertugelige Familie; det følgende Aar var han paa Føhr
som Gjæst hos Christian VIII og Dronning Caroline Amalie. Derefter fulgte
i 1847 en Englandsrejse, under hvilken han optoges som hædret Gjæst i
det londonske high-life og traadte i nært Venskabsforhold til Charles
Dickens, og 1849 en Rejse i Sverige, hvor det heller ikke manglede paa
varm Hyldest; senere besøgte han ogsaa Spanien og Portugal. Naar han
tilbragte Sommeren i Danmark, var han for det meste Gjæst paa sjællandske
og fyenske Herregaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
