Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:392 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frederik Paludan-Müller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Næsebor og de dybe, kraftigt blaa, smukt beliggende Øjne under de stærke
Bryn gav Udtrykket Liv; en ganske ubetydelig Tunghørighed meddelte
Ansigtet noget Lyttende og Opmærksomt; paa Hovedet havde han en lille
rund Hue, der klædte ham fortræffeligt, og som gav det ædle Ansigt nogen
Lighed med et gammelt florentinsk Portræt; det elskværdige og skelmske
Smil gjorde den fintformede Mund dobbelt smuk; det hvide Halsbind gav
Hovedets Holdning noget Rankt og Værdigt - man skulde søge om et
fornemmere Ydre; han saa’ i lige høj Grad adelig og elskelig ud."

Frederik Paludan-Müller (i hans sidste Aar).

I Dr. Fr. Langes Levnedsskildring af Paludan-Müller hedder det:
"Han viste sig forøvrigt kun lidt paa Gader og Stræder, var i Forhold til
sit bekendte Navn kun kendt af Faa. Det kunde endog hændes, at literære Mennesker,
der levede i By med ham, ikke kendte ham af Udseende. Om Dagen sad han mest
hjemme ved sit Arbejde eller læste. Om Eftermiddagen, i
Tusmørket, var hans sædvanlige Spadseretid; han gik da gerne med sin Hustru en
stille, langsom Tur, meget ofte frem og tilbage paa St. Annæ Plads og den den Gang
nye Kvæsthusbro. Han var i mange Aar iført en gammel blaa Kappe, der var holdt
sammen med en Snor om Livet - alt andet end moderne; men den klædte ham
alligevel godt. Hende husker jeg bedst i en rødtærnet ulden Kaabe, som man selv den
Gang sjeldent saa Mage til. Ingen Mennesker kunde være
beskednere eller fordringsløsere i deres hele Fremtræden. - Og som de
selv, var ogsaa deres Hjem. Naar man ad en temmelig mørk Trappe var
kommet op paa anden Sal, kom man fra Trappen lige ind i deres Spisestue,
et ikke stort og temmelig dystert Gaardværelse, mest opfyldt af et
Klædestativ og nogle store Skabe. Et rundt Spisebord stod med den ene
Side op til Væggen og var egentlig ikke nogen hyggelig Plads. Saa kom
man ind i hans Stue, der var lys og vendte ud til Gaden. Men hvor var
den tarvelig. En gammel, mager Sofa fra Frederik den Sjettes Tid paa
Langvæggen; skraas over for - tæt ved Vinduet - en ganske simpel
Fyrretræs Arbejdspult, hvorved han stod og skrev; for Resten kun et Par
malede Bogreoler og nogle faa Stole, det Hele saa jævnt og fordringsløst
som kun muligt ..."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>