Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede / 2:408 (1907) Author: Vilhelm Østergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomas Overskou

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Thomas Overskou. Urigdomsportræt. Efter et Litografi.

Børn" - fortæller Overskou - "havde vel i nogen Tid hørt meget tale
om, at "Engelskmanden" skulde komme, men da de Ældre ikke viste nogen
særdeles Frygt og ideligen talte om de Børst, han havde faaet 2den April,
saa glædede vi os næsten dertil, som en Begivenhed, der vilde bringe lidt
Afvexling ind i vort eensformige Liv. Vi havde desuden altfor ofte hørt
det dengang gængse Udraab: "Lad dem bare komme i Land, saa har vi
dem!" i den Betydning, at de Danske kun behøvede en Haandfuld Folk
for at knuse Alverdens Engelskmænd, til at vi kunde falde paa, at det
indeholdt et Orakelsprog, som skulde fuldkommes paa en Maade, der var
frygteligt modsat den, man underforstod. Det var en skjøn Søndagmorgen,
da Englænderne opfyldte vort Ønske og gik i Land. Klokkerne løde,
Generalmarschen blev slaaet; de Miiitaire ilede under Vaaben, Studenterne
fore afsted, for at blive forsynede dermed, af og
til hørtes dumpe, drønende Skud fra Strandkanten, enkelte Andægtige vandrede til
Frue Kirke. Nu, da øieblikket var forhaanden, kæmpede Enthusiasmen i Alles
Bryst med bange Anelser, og den deilige, stille, klare Morgen gav den hele urolige
Bevægelse en besynderlig Højtidelighed, som har indpræget sig dybt i min Sjæl.
Min Fader var tilligemed nogle af sine Kammerater udenfor Vesterport paa en af
Raffinaderi-Interessenternes Landsted - det nu saakaldte "Amerika" ligeoverfor
"Sorte Hest" - for at hjælpe med at høste, thi man samlede alle arbeidsvante
Hænder til, førend Fjendens Komme, at indbjerge den overvættes Rigdom, der
bedækkede Markerne. Da Rygtet om Landgangen og Portenes snare
Lukning naaede dem, maatte de ile til Byen, og
ankom netop tidsnok, for ikke at blive nødte til at staae udenfor ..."
Overskou fortæller saa videre: "Alt var under Vaaben, og da man havde
begyndt at "presse" dem, der ikke allerede vare i det Offentliges Tjeneste,
gik intet voxent Mandfolk paa Volden eller i Gaderne uden at have et,
idetmindste laant, Tegn paa at han var det. Min Fader havde for denne
Dag fundet sin Ægide i et laant Brandskilt, som hængte ham paa Brystet
saa brammende som muligt. Volden var bedækket med en uhyre Menneskevrimmel.
Vægterne havde deres gule Kobbel om Livet eller spadserede
i Vægterkjolen med Kone og Børn; Borgerskabet, som Borgervæbningen
kaldtes, gik i et eller andet Stykke af Uniformen eller med den opkrammede
Militairhat til den sædvanlige Dragt; Studenterne i korte, mørkeblaa Trøier
med hvide Lidser - nok en Levning fra Uniformen i 1801 - eller i sorte
Kjoler med en paaheftet rød Krave; nogle civile Embedsmænd, for hvem
der ikke var reglementeret Dragt, havde deres Bestalling heftet paa Hatten;
Møllere og Bagere hævdede deres Fritagelse for Militairtjeneste ved hvide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>