Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - P. L. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end det, og øjeblikkelig. Han stod strax for mig som den Vidende, som
den, der hørte til i Literaturens Generalstab."
Et saa betydeligt Indtryk gjorde P. L. Møller paa den kloge og tidligt
modne Meïr Goldschmidt, der flere Steder i sine "Livserindringer" omtaler
den Paavirkning og det Initiativ, han modtog fra M. Det var saaledes
denne, der først gav Goldschmidt Ideen til at skrive "En Jøde".
I 1843 var P. L. Møller Redaktør af et polemisk-æstetisk Blad "Arena",
hvoraf der dog kun udkom 6 Nummere, og senere, fra 1845-47, udgav
han den æstetiske Aarbog "Gæa", der regnes blandt Datidens bedste periodiske
Skrifter. I Aargangen 1846 havde han skrevet en Feuilleton om
Søren Kierkegaard under Titlen "Et Besøg i Sorø", og denne Artikel
fik en mærkelig Indflydelse paa Goldschmidts og "Corsarens" Skæbne. S,
Kierkegaard rettede nemlig et voldsomt Angreb samtidig paa P. L. Møller
og "Corsaren" i en Artikel i "Fædrelandet", undertegnet Frater tacitnrnus.
Heri kaldtes Møllers Afhandling "et væmmeligt Corsar-Angreb* og Forfatteren
"en Landstryger", medens han fremstilledes som den egentlige
Corsar og fik Skyld for alt det Onde deri; thi "hvor P. L. Møller er, er
Corsaren". Goldschmidt tog til Orde og hævdede stærkt det Uberettigede
i Kierkegaards Forsøg paa at lade P. L. Møller og "Corsaren" gaa op i én
Enhed, ja, om det saa blot var at give ham det allerringeste Ansvar for
hvad der stod deri. Striden førtes fra "Corsarens" Side let og vittigt, men
fra S. Kierkegaard fulgte - selvfølgelig stadig pseudonymt - en Artikel
med endnu voldsommere Udtryk, som P. L. Møller tog sig meget nær, og
da det tilsidst kom dertil, at Kierkegaard en Dag paa Gaden gik forbi
Goldschmidt uden at hilse eller ville modtage nogen Hilsen af ham, kun
"med et stort, yderst forbitret Blik", gav det Stødet til, at Goldschmidt
besluttede at opgive "Corsaren".
Dermed var ogsaa det intime Bekjendtskab mellem Goldschmidt og P. L,
Møller forbi. Under de voldsomme Angreb fra Søren Kierkegaard havde
Møller ganske vist udtalt, at han vilde have undgaaet "det usalige Maskepi,
denne Sammenblanding af "Gæa" og "Corsaren"", hvis han ikke havde
staaet i venskabeligt Forhold til "Corsarens" Udgiver; men det gav dog
ikke Anledning til noget egentligt Brud mellem dem, selv om Forholdet
blev køligere end før. Umiddelbart efter den heftige Fejde rejste Goldschmidt
til Udlandet, og da han kom hjem i Efteraaret 1847, stod netop
P. L. Møller i Begreb med at drage bort. Senere, i 1850, traf de hinanden og omgikkes venskabelig i Berlin.
Inden sin Afrejse havde P. L. Møller udsendt nogle Arbejder, der omfatter
det bedste af hans kritiske og poetiske Produktion. Han samlede
sine kritiske og literaturhistoriske Afhandlinger fra Aarene 1840-47 og
udgav dem under Titlen "Kritiske Skizzer". Desuden udsendte han en
Digtsamling "Billeder og Sange" (1847), der indeholder et Udvalg af
hans ældre lyriske Digte tilligemed endel nye Poesier. I de samme Aar
udgav han St. St. Blichers Noveller i 7 Bind (1846-47), og Blichers
Digte i 2 Bind (1847); tidligere havde han besørget en illustreret Udgave
af Wessels Værker (1844-45).
Disse og de nærmestfølgende Aar i Udlandet, i Berlin og senere i Paris,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
