Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - P. L. Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
synes endnu at have været ham nogenlunde gode. Under Opholdet i Tyskland i
Krigsaarene 1848-50 forsvarede han den danske Sag i tyske Blade,
oversatte ogsaa endel danske Skrifter paa Tysk og synes i det hele at
have indtaget en ret anset literær Stilling. Men efterhaanden lader der til
at være kommen voxende Bitterhed og Utilfredshed i hans Sind, samtidig
med at hans ydre Kaar blev mindre gode. I 1855 udgav han under
Navnet Otto Sommer og med H. P. Holst som Udgiver sin tredie og
sidste Digtsamling "Løvfald", der indeholder bl. a. en Række Oversættelser
af fremmede Digtere, og endnu i 1857 vandt han paany Universitetets
Guldmedaille for Besvarelsen af en Prisafhandling om det franske Lystspil
og dets Indflydelse paa Udviklingen af den dramatiske Poesi i Danmark
(udk. 1858). Resten af hans Liv blev en fortsat Nedgangstid for ham.
Han vedblev at være bosat i Paris, skrev Korrespondancer til nogle danske
Blade af forskellig politisk Farve og paatog sig adskilligt Arbejde blot for
at erhverve det nødvendigste til sit Livsophold. Hans tidligere Stolthed
syntes at have faaet et Knæk. Imidlertid skrev han dog endnu i 1861
med stor Dygtighed en Afhandling: "A. Oehlenschläger. Et Erindringsblad"
til Optagelse i "Berl. Tidende" (senere udgivet af F. L.
Liebenberg). I Midten af Tredserne blev der tilbudt ham en Redaktørpost
ved et nyt kjøbenhavnsk Dagblad, men han afslog dette Tilbud, fordi
han ikke ønskede at forlade Paris. Samtidig forværredes hans Stilling ved
en hurtig tiltagende Øjensvaghed, saa han tilsidst næsten var helt blind.
I 1865 rejste han fra Paris til Dieppe i Haab om, at Badene der skulde
bringe Bedring i hans Tilstand; men hans Penge slap snart op, og kun ved
Bistand fra forskjellig Side kunde han begive sig paa Tilbagevejen til
Paris; men han naaede ikke længere end til Rouen, hvor han blev indlagt
paa et Hospital og døde den 6te December 1865.
Goldschmidt fortæller i sine "Livserindringer og Resultater" om P. L.
Møller, at han "havde altid havt den Egenhed helst at ville skrive paa
smaa, afrevne Stykker Papir, og det gjorde han ogsaa nu" (i sit Livs sidste
Timer). Der anføres saa nogle Smaasedler, der tildels ere affattede paa
Fransk. Paa en af dem stod:
"Jeg døer, ene. Nogle Præster, som jeg forlangte, bleve mig ved deres Dumhed ubrugelige. Har afskediget dem med Foragt." [1]
Paa en af de andre læstes:
"Ene, med klar Tanke, seer jeg Døden komme, idet jeg for første Gang i lang Tid skriver ved Lys (eller i Lys)".
Dommen over P. L. Møller har lydt forskjellig. Man har vel været
enig om, at han var i Besiddelse af skarp Intelligens og betydelige Kundskaber; men medens nogle ansaa ham tor retsindig og tjenstvillig, fandt
andre, at han var fuld af giftig Ondskab, og at hans Moral i det hele taget
stod langt under hans Intelligens. Saa meget tør dog vistnok slaas fast,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
