- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:420

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Peter Kofoed-Hansen - Valdemar Adolph Thisted

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

religiøse Skrifter, fra først af som Discipel og Tilhænger af S. Kierkegaard,
idet han ligesom sit store Forbillede paapegede Modsætningerne mellem
Statskirken og den kristelige Lære. 1881 udgav han en Afhandling om
"Skriftemaalet", hvori han tog til Orde for denne Institution "som en
Nødvendighed for et sandt kristeligt og kirkeligt Liv". To Aar senere
søgte han Afsked fra sit Præsteembede, og efter at han endnu havde udsendt
nogle religiøse Flyveskrifter, hvori han med voxende Skarphed tog
Afstand fra det lutherske Kirkesamfund, blev han i Aaret 1887 romersk
Katholik. Han døde den 4de December 1893 i Kjøbenhavn, 80 Aar gammel.

Erslews Forf.-Lexikon, Elvius’ "Danmarks Præstehist", Fr. Nielsen i "Dansk biogr. Lexikon".

I Lighed med H. P. Kofoed-Hansen var ogsaa Forfatteren og Præsten
Valdemar Adolph Thisted en søgende og grublende Aand og under
Paavirkning af Søren Kierkegaard. Han var en Præstesøn, født den 28de
Februar 1815 i Aarhus, og fra denne Byes lærde Skole blev han dimitteret
1833. Fra 1837-39 var han Huslærer paa en Herregaard i Nærheden af Grenaa,
1840 tog han teologisk Embedsexamen, og samme Aar
oprettede han en Kost- og Realskole i Skanderborg.

I 1843 begyndte Vald. Thisted sit Forfatterskab med "En Vandring
i Syden"
, af Emanuel St. Hermidad, endnu før han havde været
udenfor Danmarks Grænser. Men for de Penge, han tjente ved Bogens
Udgivelse, foretog han en Rejse til Tyskland og Schweiz. Efter sin Hjemkomst
blev han Adjunkt ved Aarhus Realskole, og her fortsatte han sin
poetiske Produktion med Romanerne "Havfruen" (1846) og "Tabt og
vunden"
(1848); derpaa fulgte, 1849, "Danmark bestaar, dramatiske
Scener, tilhørende Fortiden, indviede Nutiden", og samme Aar "Eventyr,
Skizzer og Sagn"
. Disse Arbejder mødte velvillig Kritik og skaffede
deres Forfatter en offentlig Rejseunderstøttelse, som satte ham i Stand til
at tilbringe et Aar i Tyskland og Italien.

Af Valdemar Thisteds paafølgende, særdeles frugtbare Produktion kan
nævnes en Samling "Episoder fra et Rejseliv" (1850), oprindelig trykte
i "Fædrelandet", "Romerske Mosaiker, indfattede i Breve til Hjemmet"
(1851), den romantiske Skildring "Sirenernes Ø" (1852) og "Neapolitanske
Aqvareller"
(1855), altsammen Frugter af den italienske Rejse.
Desuden udgav han Digtet "Ørkenens Hjerte" (1850), "Hittebarnet",
romantisk Drama i 5 Akter (1853), en Samling Fortællinger "Hjemme og
paa Vandring"
(1854) og Novellen "Familieskatten" (1855). - Efter
at Aarhus Realskole var bleven nedlagt, udnævntes han i 1855 til Sognepræst
i Højrup i Sønderjylland, og samtidig samlede hans Interesser sig
mere og mere om religiøse Spørgsmaal, ligesom han skrev forskjellige
kirkelige Afhandlinger. Under Forfattermærket Herodion udgav han
1859 en Samling Breve i novellistisk Ramme med Titlen "Præstekald",
I-II. 1862 blev han forflyttet til et Præsteembede i Kallundborgegnen.

Under Pseudonymet M. Rowel udsendte Vald. Thisted 1866 den Bog,
der mest har bidraget til at gjøre hans Navn bekjendt, og som strax ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free