Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Carl Parmo Ploug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Din Attraa er den fromme, hvide Due,
Som Haabets friske Olieblad mig rækker,
Som til et nyt og bedre Liv mig vækker,
Og vender op mit Blik mod Pagtens Bue.
Min Attraa er som Bjergets røde Lue,
Der længselsfuld sig efter Himlen strækker,
Men trindt med Sten og Aske Alt bedækker,
Og bringer Menneskene til at grue.
Ak, men den Jord, som Bjergets Ild fortærer,
Har ogsaa Blomsterpragt og Bladeskygge,
Og tunge Ax og stærke Druer bærer.
Siig, tør Du troe den skrøbelige Lykke,
Hvorunder Dybets gridske Flamme gjærer?
Tør Du hos mig, min hvide Due, bygge?
Allerede i 1841 var Ploug bleven "Fædrelandets" Hovedredaktør og
udøvede i denne Stilling en betydelig politisk og literær Indflydelse. Samtidig
vedblev han at være Studenternes anerkjendte Fører, deres "ukronede
Konge". Ved de nordiske Studentermøder, i Upsala 1843, i Kjøbenhavn
1845, var han selvskreven Ordfører for de danske Studenter. Under de
bevægede Martsdage 1848 var han ligesaa selvfølgelig en af de ledende
Mænd; men da Martsministeriet var blevet dannet af hans nærmeste politiske
Venner og Meningsfæller, bevarede han uforandret sin Stilling som
"Fædrelandets" Redaktør, selv om Bladet foreløbig ophørte at være Oppositionsorgan.
Ploug fik Sæde i den grundlovgivende Rigsforsamling, blev
derefter fra 1854-57 Medlem af Folkethinget og fra 1859 Landsthingsmand;
i den indenrigske Politik stod han paa det nationalliberale Partis venstre
Fløj. Hans egentlige politiske Arena var dog "Fædrelandet", og nu Som
før vedblev han at være Studenternes Sanger og den altid ildfuldt begejstrede
Talsmand for Nordens Enhed. Ogsaa ved de følgende nordiske
Studentermøder i Halvtredserne og Begyndelsen af Tredserne var han de
danske Studenters Ordfører og Leder. !
Sin digteriske Produktion fortsatte Carl Ploug i disse og de følgende
Aar med voxende Frodighed. Krigsaarene 1848-50 føjede nye, prægtige
Sange til hans forudgaaende Digtning, og til de lyrisk-patriotiske Digte
sluttede sig den Række Mindedigte, han efterhaanden skrev, altid med
samme ægte og malmfulde Klang. Poul Rytters første Samling "Viser
og Vers" var udkommet 1847; en anden og tredie Samling fulgte i 1854
og 1861. Nyt Land for sin Poesi vandt han ved de skjønne Sonnetter til
sin Hustru og ved sine fortællende Digte: "Dronning Mathilde",
"Sangerens Hustru", "Et Kys", "Fru Kerjean"
(efter et Sagn fra Bretagne),
"Cordouan" og "Kong Harald og Islændingen", altsammen optagen
i "Samlede Digte", 1862 (5te Udgave 1876).
Ulykkesaaret 1864 med Sønderjyllands Tab ramte ham tungt. Hvad
han havde kæmpet for i henved en Menneskealder, syntes uoprettelig tabt,
Haabet om Nordens Enhed for bestandig bristet. 1864 maa derfor
betragtes som en Krise i hans Liv. Hans tidligere usvigelige Tro paa
Folkefrihedens Sag syntes dermed at være bleven Opgiven. Som Medlem af
Rigsraadets Landsthing stemte han for den reviderede Grundlov af 1866,
og fra nu af blev det "Venstre", som han bekæmpede, idet han sluttede
sig afgjort til den konservative Bevægelse. Denne Forandring i hans
politiske Anskuelser maatte nødvendigvis fremkalde stærk Modstand mod
ham, ogsaa i den akademiske Verden; men der er ingen Tvivl om, at
Carl Ploug alle Dage handlede med den redeligste Vilje og alene efter sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0531.html