- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:445

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Goldschmidt har selv karakteriseret "Corsaren" som omhyggelig delt
i to Dele, den større, alvorlige, og den mindre, kaldet "Charivari". I de
alvorlige Artikler saâ han Bladets Berettigelse: "Denne Bladets Deling med
kvantitativ Overvægt af det Alvorlige, Stemningsfulde, Følsomme med Stænk
af Begejstring," hedder det i "Livserindringerne", "er, troer jeg, gaaet de
Fleste af Erindringen; thi denne holder jo mest fast paa, hvad der var
paafaldende og usædvanligt." Goldschm. sværmede ideelt for den republikanske
Statsforfatning, for kommunistiske og socialistiske Samfundsreformer;
han tog begejstret til Orde for Almueoplysning og de lavere Stænders Oprejsning;
men det store Publikum var langt mindre interesseret for disse
Ideer end for den anden Side af Bladets Virksomhed, "Charivari"-Afdelingen,
der uden at kjende til Persons Anseelse afskød sit Fyrværkeri af vittige og
satiriske Brandpile. Det varede ikke længe, før "Corsaren" talte op imod
3000 Abonnenter - et meget stort Tal i de Dage - men heller ikke Beslaglæggelser,
Mulkter og Pressesager kom det til at skorte paa. Bladets
svage Punkt var den Omstændighed, at der som Ansvarhavende maatte
benyttes en skiftende Række Straamænd, men det gjorde i og for
sig ikke Kampen lettere eller mindre spændende for Goldschmidt selv; der
var en uafbrudt Legen Blindebuk med Autoriteter og Censur, skjønt alle
og enhver vidste, hvem der var Bladets ledende Aand, og da det kom til
Stykket, krøb Goldschm. ikke i Skjul, men tog det fulde Ansvar. - Undervejs
paa Hjemturen fra Studentermødet i Upsala, i Juni 1843, modtog han
i Malmø Efterretning om, at Højesteret havde dømt ham som den rette og
egentlige Forfatter til fire beslaglagte Artikler i "Corsaren" til 6 Gange 4
Dages Fængsel paa Vand og Brød foruden livsvarig Censur og 200 Rdl.
Mulkt.

illustration placeholder
"corsaren" forcerer Cap Reiersen.[1]

("Corsarens" ny Titelvignet fra Januar 1845).


[1] Hentydning til den beskikkede Censor, Kancelliraad Chr. Reiersen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free