- Project Runeberg -  Illustreret dansk Literaturhistorie. Danske Digtere i det 19de Aarhundrede /
2:447

(1907) [MARC] Author: Vilhelm Østergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men til Gjengjæld er der store Partier i "En Jøde", som røber den allerede
modne og fuldt udviklede Digter. Dette gjælder saaledes overalt, hvor
Jødernes Særstilling i Samfundet, deres særegne Personlighedspræg og
Følelsesliv gjøres til Gjenstand for Fremstillingen, og af enkelte Optrin og
Skildringer kan f. Ex. erindres om saa ypperlige Momenter som Sammenstødet
i Skolen mellem Jacob Bendixen og hans Kammerater, hans Afsked
fra sit jødiske Hjem, da han har aabenbaret, at han ikke længer deler
sine Fædres Tro, og henimod Bogens Slutning det rørende og fine Brev
til Thora.

I jødiske Kredse blev denne Novelle modtagen med Uvilje, men der
var mangfoldige andre, der mente - ligesom S. Kierkegaard - at Goldschmidt
havde skrevet en god Bog.

Aaret efter udkom "Fortællinger", ligeledes under Pseudonymet
"Adolph Meyer" og "udgivne af M. Goldschmidt". Bogen indeholder
de fire "Erindringer fra min Onkels Huus": "Skjænkestuen",
"Tømmerpladsen", "Rullestuen" og "Onkel og hans Huus", Novellerne
"For otte Skilling Hvedebrød" og "Aron og Esther" samt den
lille Række Novelletter, der præsenteres under Rammen "En Majfest".
I dette Arbejde aabenbarer Goldschmidt for første Gang begge Hovedelementerne
i sin Digtning: det dansk-nationale og det jødiske. I "Erindringer
fra min Onkels Huus" er han allerede den ypperlige, fint karakteriserende
Skildrer af Livet i en lille dansk Kjøbstad, medens han i "Aron
og Esther" giver en overordentlig fin og yndefuld Fortælling paa Baggrund
af det patriarkalske Liv i en dansk-jødisk Familie. "For otte Skilling
Hvedebrød" og "En Majfest" er vel mindre betydelige i Indhold og Motiv,
men der er nu kommet et Herredømme over Stof og Form, der allerede
paa dette Tidspunkt giver Bogens Forfatter en fremragende Plads som
Novellist.

Forinden "Fortællinger" af 1846 udkom, var imidlertid det vigtige og
betydningsfulde sket, at Goldschmidt havde opgivet "Corsaren". Under
Omtalen af P. L. Møller er det kortelig berørt, hvorledes S. Kierkegaard
kom til at give Stødet dertil. Den store Digter-Moralist og Tænker, den
pseudonyme Forfatter af "Enten-Eller" o. s. fr., havde været en af de faa,
som "Corsaren" holdt ukrænkelige og aldrig havde hvæsset sine Pile imod.
"Enten-Eller" havde været Gjenstand for en hjærtelig Hyldest i Bladet;
Goldschm. havde skrevet: "... Lehmann vil dø og blive glemt, men Victor
Eremita (et af S. K.’s mange Pseudonymer) døer aldrig ..." Saa var
det, at P. L. Møller skrev sin kritiske Feuilleton, der fremkaldte det voldsomme
Angreb fra Kierkegaards Side. Frater Taciturnus (under hvilket
Pseudonym K. skrev sin Artikel) udbad sig ligefrem som en Æresoprejsning
at maatte komme i "Corsaren": "... Det er virkelig haardt for en
stakkels Forfatter," hedder det, "at staae saaledes udpeget i dansk Litteratur,
at han (antaget, at vi Pseudonymer ere Een) er den Eneste, som ikke udskjældes
der." - "Corsaren" fulgte hurtig denne Opfordring og gjorde den store
Skribent til Gjenstand for sit persiflerende Vid baade i Ord og Billeder, og
Kierkegaard svarede med en ny Artikel, endnu lidenskabeligere end den
første, hvori han bl. a. sammenlignede "Corsaren" med "et offentlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:08:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dandig19/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free